2 Kings 25:1-6

1Derfor mobiliserede kong Nebukadnezar igen sin hær og drog mod Jerusalem. I kong Zidkijas niende regeringsår, på den tiende dag i den tiende måned, begyndte den babyloniske hær en svær belejring af byen. De byggede angrebsramper op imod bymuren. 2Belejringen varede til Zidkijas 11. regeringsår.

3På den niende dag i den fjerde måned af det år var alt spiseligt sluppet op og befolkningen totalt udsultet. 4På det tidspunkt brød fjenden hul gennem bymuren. Kongen og hans livgarde flygtede midt om natten gennem en korridor mellem to mure i nærheden af kongens have og ud gennem en port i bymuren, til trods for at byen var omringet af babyloniske tropper. Kongen og hans følge satte kursen mod Jordandalen. 5Den babyloniske hær satte efter kongen og indhentede ham på sletten ved Jeriko. Hans soldater flygtede i alle retninger, 6men han selv blev fanget og ført til den babyloniske konge i byen Ribla, hvor han blev anklaget og dømt.
Copyright information for DanBPH