▼ Den græske tekst siger „på bjerget” i bestemt form. Sandsynligvis er det den bjergskråning, som ligger lidt nord for Kapernaum.

▼ Mattæus har i de næste tre kapitler samlet en række ord og taler af Jesus, som næppe oprindeligt blev sagt på samme tid og sted. Derfor er der en del korte afsnit med forskellige emner i disse kapitler.

▼ Ordret: „åndeligt fattige”. Udtrykket „fattige” i det Gamle Testamente henviser ofte til dem, som er ydmyge og erkender, at de har brug for Guds hjælp. Det er en modsætning til de selvtilstrækkelige og selvretfærdige.

▼ Den græske tekst har blot „de, der sørger”, men det er næppe en personlig sorg over en afdød slægtning, jf. Schindlers oversættelse. Det brændende spørgsmål var, hvordan Davidsriget ville blive genoprettet af den ventede Messias. Jøderne forventede en politisk frelser, men Jesus søger allerede her at forberede disciplene på den åndelige frelser, han i virkeligheden var. Guds rige kan ikke oprettes eller fremmes med magt, vold eller politiske midler.

▼ Det græske ord kan betyde enten landet eller jorden, ligesom det hebraiske eretz. Oversættelsen her bygger på formodningen om, at der er tale om en hentydning til Guds løfte til Abraham om det land, som Gud ville give ham og hans efterkommere samt en henvisning til Sl. 37,11 . Jesus tænker dog videre end det konkrete land, Israel. Guds rige er anderledes og større end et fysisk rige. Man kommer ind i Guds rige på en anden måde, og dét rige fungerer efter andre principper end et jordisk rige. Der tænkes sikkert også på „den nye jord”, som Gud engang vil etablere.