Psalms 44

1(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd; 2Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig; 3thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær. 4Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr. 5Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn; 6thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr; 7men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme. 8Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela. 9Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære; 10du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte; 11du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene, 12dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget. 13Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander, 14du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os. 15Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn 16for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke. 17Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt! 18Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej. 19Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke. 20Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud, 21vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom 22nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg! 23Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse! 24Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel? 25Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. 26Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
Copyright information for Dan