Psalms 45

1(Til sangmesteren. Af Koras sønner. Al-alamot. En sang.) Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge. 2Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt. 3Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt, 4Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din højre lære dig frygtelige Ting! 5Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet. 6Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav. 7Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller, 8af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller, 9Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofirguldets Skrud ved din højre. 10Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk og din Faders Hus, 11at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre. 12Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest. 13Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld; 14fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen. 15De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads. 16Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet! 17Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.
Copyright information for Dan