Psalms 49

1(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk, 2både høj og lav, både rig og fattig! 3Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt; 4jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg. 5Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde, 6de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom? 7Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum 8- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live 9og aldrig få Graven at se; 10nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre, 11deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn. 12Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår. 13Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela. 14I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. 15Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela. 16Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges; 17thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke. 18Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!" 19han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue. 20Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
Copyright information for Dan