Psalms 69

1(Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen, 2jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig; 3træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud; 4flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte! 5Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig. 6Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud! 7Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel; 8fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner. 9Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig: 10jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot; 11i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld. 12De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig. 13Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig! 14Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb, 15lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig. 16Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed; 17dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig; 18kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld! 19Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender. 20Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde; 21de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike. 22Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde; 23lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle! 24Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem; 25deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte! 26Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred. 27Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd; 28lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige! 29Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud! 30Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak; 31det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove! 32Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives! 33Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe. 34Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der; 35thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; 36hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
Copyright information for Dan