1 Samuel 15

1Og Samuel sagde til Saul:  Herren sendte mig til at salve dig til Konge over sit Folk, over Israel: Saa hør nu  Herrens Ords Røst! 2Saaledes sagde  Herren Zebaoth: Jeg vil hjemsøge over det, som Amalek gjorde ved Israel, da han satte sig imod ham paa Vejen, der han drog op af Ægypten. 3Gak nu hen, og du skal slaa Amalek, og I skulle ødelægge alt det, han har, og du skal ikke spare ham; men du skal slaa ihjel baade Mand og Kvinde, baade spædt og diende Barn, baade Okse og Lam, baade Kamel og Asen. 4Og Saul lod Folket høre det og talte dem i Telaim, to Hundrede Tusinde Fodfolk og ti Tusinde Mand af Juda. 5Der Saul kom til Amaleks Stad, da lagde han et Baghold i Dalen. 6Og Saul sagde til Keniten: Gak hen, vig bort, drag ned fra Amalek, at jeg ikke skal lægge dig øde med ham; thi du gjorde Miskundhed mod alle Israels Børn, der de droge op af Ægypten; saa drog Keniten fra Amalek. 7Da slog Saul Amalek, fra Hevila indtil man kommer til Sur, som ligger lige for Ægypten. 8Og han greb Agag, Amalekiternes Konge, levende, og han ødelagde alt Folket med skarpe Sværd. 9Men Saul og Folket sparede Agag, og hvad der var godt af smaat Kvæg og stort Kvæg og det næstbedste og Lammene, ja, alt det, som var godt, og de vilde ikke ødelægge det; men hver ringe og, ubrugbar Ting ødelagde de. 10Da skete  Herrens Ord til Samuel saaledes: 11Det angrer mig, at jeg gjorde Saul til Konge, thi han har vendt sig bort fra mig og har ikke holdt mine Ord; og Samuels Vrede optændtes, og han raabte til  Herren den ganske Nat. 12Og Samuel stod tidlig op for at gaa Saul i Møde om Morgenen; og det blev Samuel tilkendegivet og sagt: Saul var kommen til Karmel og se, han har sat sig et Mindesmærke, og han er vendt om, draget forbi og gaaet ned til Gilgal. 13Og Samuel kom til Saul, og Saul sagde til ham: Velsignet være du for  Herren! jeg; har holdt  Herrens Ord. 14Men Samuel svarede: Hvad er dette for en Lyd af smaat Kvæg for mine Øren? og Lyd af stort Kvæg, som jeg hører 15Da sagde Saul: De have ført det fra Amale kiterne, idet Folket sparede det, som var godt af smaat Kvæg og af stort Kvæg, for at ofre til  Herren din Gud; men det øvrige have vi ødelagt. 16Da sagde Samuel til Saul: Hold op! saa vil jeg give dig til Kende, hvad  Herren har talet til mig i Nat; og han sagde til ham: Tal! 17Og Samuel sagde: Er det ikke saa? der du var liden i dine Øjne, blev du Israels Stammers Hoved, og  Herren salvede dig til en Konge over Israel. 18Og  Herren sendte mig paa Vejen og saagde: Drag hen, ødelæg de Syndere, Amalekiterne, og strid imod dem, indtil du faar gjort Ende paa dem. 19Og hvorfor adlød du ikke  Herrens Røst men du styrtede dig over Byttet, og gjorde det onde for  Herrens Øjne. 20Da sagde Saul til Samuel: Jeg adlød dog  Herrens Røst? og gik paa den Vej, paa hvilken  Herren sendte mig; og jeg førte Agag, Amalekiternes Konge, hid, og ødelagde Amalekiterne; 21men Folket tog af Rovet smaat Kvæg og stort Kvæg, det ypperste af det, som var sat i Band, for at ofre til  Herren din Gud i Gilgal. 22Men Samuel sagde: Mon  Herren har Behag i Brændofre og Slagtofre, saaledes som i Lydighed mod  Herrens Røst? se, at adlyde er bedre end Offer og at være hørsom end det fede af Vædre. 23Thi Genstridighed er en Trolddoms Synd, og Haardnakkethed er Uretfærdighed og Afgudsdyrkelse; efterdi du har forkastet  Herrens Ord, da har han og forkastet dig, at du ikke skal være Konge. 24Da sagde Saul til Samuel: Jeg har syndet ved, at jeg har overtraadt  Herrens Befaling og dine Ord; thi jeg frygtede for Folket og adlød dets Røst. 25Og nu, kære, borttag min Synd, og vend tilbage med mig, saa vil jeg tilbede for  Herren. 26Da sagde Samuel til Saul: Jeg vil ikke vende tilbage med dig; thi du har forkastet  Herrens Ord, og  Herren har forkastet dig, at du ikke skal være Konge over Israel. 27Der Samuel vendte sig omkring for at gaa, da holdt han fast ved Fligen af hans, Kappe, og den blev reven itu. 28Da sagde Samuel til ham:  Herren har i Dag revet Israels Kongerige fra dig, og han har givet det til din Næste, som er bedre end du. 29Og han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, og det skal ikke angre ham; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre. 30Og han sagde: Jeg har syndet, men, kære, ær mig nu for mit Folks Ældste og for Israel; og vend tilbage med mig, at jeg maa tilbede for  Herren din Gud. 31Saa vendte Samuel tilbage med Saul, og Saul tilbad for  Herren. 32Da sagde Samuel: Fører Agag, Amalekiternes Konge, frem til mig, og Agag gik til ham lystelig, og Agag sagde: Visseligen, Dødens Beskhed er bortvegen. 33Men Samuel sagde: Ligesom dit Sværd har berøvet Kvinder deres Børn, saa skal iblandt Kvinderne din Moder berøves sine Børn, og Samuel sønderhuggede Agag for  Herrens Ansigt i Gilgal. 34Og Samuel gik til Rama men Saul drog op til sit Hus i Sauls Gibea. 35Og Samuel besøgte ikke Saul mere indtil sin Døds Dag, thi Samuel sørgede. over Saul; og det angrede  Herren, at han havde gjort Saul til Konge over Israel.
Copyright information for Dan1871