1 Samuel 26

1Og Sifiterne kom til Saul i Gibea og sagde: Har ikke David skjult sig paa Hakilas Høj lige for Ørken? 2Da gjorde Saul sig rede og drog ned til Ørken Sif, og tre Tusinde Mand, udvalgte af Israel, med ham, for at søge efter David i Ørken. 3Og Saul lejrede sig ved Hakilas Høj, som ligger lige for Ørken ved Vejen; men David blev i Ørken, og han saa, at Saul kom efter ham i Ørken. 4Da sendte David Spejdere og fik at vide, at Saul virkelig var, kommen. 5Og David gjorde sig rede og kom til det Sted, hvor Saul havde lejret sig, og David saa Stedet, hvor Saul laa tillige med Abner, Ners Søn, hans Stridshøvedsmand; thi Saul laa i Vognborgen, og Folket havde lejret sig omkring ham. 6Da svarede David og sagde til Hethiteren Akimelek, og til Abisai, Zerujas Søn, Joabs Broder, saaledes: Hvo vil gaa ned med mig til Saul i Lejren? og Abisai svarede: Jeg vil gaa ned med dig. 7Saa kom David og Abisai til Folket om Natten, og se, Saul laa og sov i Vognborgen, og hans Spyd var stukket i Jorden ved hans Hovedgærde, og Abner og Folket laa omkring ham. 8Da sagde Abisai til David: Gud har i Dag overgivet din Fjende i din Haand, saa vil jeg nu stikke Spydet igennem ham og ned i Jorden een Gang, at jeg ej behøver at gøre det anden Gang. 9Men David sagde til Abisai: Dræb ham ikke; thi hvo vil lægge Haand paa  Herrens Salvede og bliver uskyldig? 10Fremdeles sagde David: Saa vist som  Herren lever, uden saa er, at  Herren slaar ham, eller hans Dag kommer, at han dør, eller han drager ned i Krigen og omkommer, 11saa lade  Herren det ære langt fra mig, at udrække min Haand mod  Herrens Salvede; men nu, kære, tag Spydet, som er ved Hovedgærde, og Vandkrukken, lader os gaa. 12Saa tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedgærde, og de gik bort; og der var ingen, som saa det, og ingen, som vidste det, og ingen, som opvaagnede, thi de sov allesammen: thi der var falden en dyb Søvn fra  Herren paa dem. 13Der David var kommen over paa hin Side, da stod han paa Bjergets Top langt fra; der var et stort Rum imellem dem. 14Og David raabte til Folket og til Abner, Ners Søn, og sagde: Vil du ikke svare, Abner og Abner svarede og sagde: Hvo er du, som raaber til Kongen? 15Men David sagde til Abner: Er du ikke en Mand? og hvo er som du i Israel? og hvorfor har du ikke vaaget over din Herre Kongen? thi der er kommen een af Folket ind for at dræbe Kongen, din Herre. 16Dette er ikke en god Ting, som du har gjort; saa vist som  Herren lever, I ere Dødens Børn, fordi I ikke have vaaget over eders Herre,  Herrens Salvede; og se nu, hvor er Kongens Spyd og den Vandkrukke, som var ved hans Hovedgærde? 17Da kendte Saul Davids Røst og sagde: Er dette din Røst, min Søn David og David sagde: Det er min Røst, min Herre Konge! 18Og han sagde: Hvorfor forfølger min Herre saa sin Tjener? thi hvad har jeg gjort, og hvad ondt er der i min Haand? 19Og nu høre dog min Herre Kongen sin Tjeners Ord: Dersom  Herren har tilskyndet dig imod mig, da lad ham lugte et Madoffer, men dersom det er Mennesker Børn, da være de forbandede for  Herrens Ansigt; thi de have uddrevet mig i Dag, at jeg ikke kan holde mig til  Herrens Arv, og de sige: Gak bort, tjen andre Guder! 20Og nu, lad ej mit Blod falde til Jorden, fjernt fra  Herrens Ansigt; thi Israels Konge er dragen ud for at opsøge en Loppe, ligesom man jager efter en Agerhøne paa Bjergene. 21Da sagde Saul: Jeg har syndet, kom tilbage min Søn David; thi jeg vil ikke ydermere gøre dig ondt, fordi mit Liv var dyrebart for dine Øjne paa denne Dag, se, jeg har handlet daarlig og er faret vild saare meget. 22Da svarede David og sagde: Se, her er Kongens Spyd; men lad een af de unge Karle komme over og hente det. 23Men  Herren betale den Mand hans Retfærdighed og hans Troskab, i hvis Haand  Herren har givet dig i Dag; men jeg vilde ikke udrække min Haand mod  Herrens Salvede. 24Og se, ligesom din Sjæl var storligen agtet paa denne Dag for mine Øjne: Saa skal min Sjæl blive storligen agtet for  Herrens Øjne, og han skal fri mig af al Angest. 25Da sagde Saul til David: Velsignet være du, min Søn David! ja, hvad du tager dig for, skal du ogsaa magte! Saa gik David sin vej, og Saul vendte om til sit Sted.
Copyright information for Dan1871