2 Chronicles 29

1Ezekias var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Abia, Sakarias Datter. 2Og han gjorde det, som var ret for  Herrens Øjne, efter alt det, som David hans Fader gjorde. 3Han oplukkede i sin Regerings første Aar, i den første Maaned, Dørene til  Herrens Hus og. istandsatte dem. 4Og han førte Præsterne og Leviterne ind og samlede dem paa den aabne Plads imod Østen. 5Og han sagde til dem: Hører mig, I Leviter! helliger eder selv nu, og helliger  Herrens, eders Fædres Guds, Hus; og bringer Urenheden bort fra Helligdommen! 6Thi vore Fædre have forsyndet sig og gjort det onde for  Herren vor Guds øjne og forladt ham, og de have vendt deres Ansigt bort fra  Herrens Tabernakel og vendt det Ryggen. 7De have og tillukket Dørene til Forhallen og udslukket Lamperne og ikke røget Røgelse og ej ofret Brændoffer i Helligdommen for Israels Gud. 8Derfor er  Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han har givet dem hen til Forfærdelse, til Ødelæggelse og til Spot, ligesom I se med eders Øjne. 9Thi se, vore Fædre ere faldne for Sværdet; til med ere vore Sønner og vore Døtre og vore Hustruer bortførte i Fangenskab for denne Sags Skyld. 10Nu ligger det mig paa Hjerte at gøre en Pagt med  Herren Israels Gud, at hans strenge Vrede maa vendes fra os. 11Nu, mine Sønner! værer ikke efterladne; thi  Herren har udvalgt eder til at staa for hans Ansigt, for at tjene ham og til at være dem, som tjene ham og gøre Røgoffer. 12Da gjorde Leviterne sig rede, Mahath, Amasajs Søn, og Joel, Asarias Søn, af Kahathiternes Børn; og af Meraris Børn, Kis, Abdis Søn, og Asaria, Jehaleleels Søn; og af Gersoniterne, Joa, Simmas Søn, og Eden, Joas Søn; 13og af Elizafans Børn, Simri og Jejel; og af Asafs Børn, Sakaria og Matthania; 14óg af Hemans Børn, Jehiel og Simei; og af Jeduthuns Børn, Semaja og Ussiel. 15Og de samlede deres Brødre og helligede sig selv og kom paa Kongens Befaling efter  Herrens Ord for at rense  Herrens Hus. 16Men Præsterne gik ind i det indre af  Herrens Hus til at rense, og de bragte al Urenhed, som de fandt i  Herrens Tempel, ud i  Herrens Hus's Forgaard; og Leviterne toge imod det for at bringe det ud uden for til Kedrons Bæk. 17De begyndte paa den første Dag i den første Maaned at hellige, og paa den ottende Dag i samme Maaned gik de ind i  Herrens Forhal og helligede  Herrens Hus i otte Dage, og de fuldendte det paa den sekstende Dag i den første Maaned. 18Siden gik de ind til Kong Ezekias og sagde: Vi have renset hele  Herrens Hus og Brændofferets Alter og alt dets Redskab og Skuebrødenes Bord og alt dets Redskab. 19Og alle Redskaber, som Kong Akas havde kastet bort, der han var Konge, der han forsyndede sig, dem have vi sat i Stand og helliget, og se, de ere foran  Herrens Alter. 20Da stod Kong Ezekias tidligt op og samlede de Øverste i Staden og gik op til  Herrens Hus. 21Og de førte frem syv Okser og syv Vædre og syv Lam og syv Gedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda, og han sagde til Arons Børn, Præsterne, at de skulde ofre paa  Herrens Alter. 22Da slagtede de Øksnene, og Præsterne toge imod Blodet og stænkede det paa Alteret; de slagtede og Vædrene og stænkede Blodet paa Alteret, i lige Maade slagtede de Lammene og stænkede Blodet paa Alteret. 23Derfter førte de Bukkene frem til Syndoffer for Kongens og Forsamingens Ansigt, og de lagde deres Hænder paa dem. 24Og Præsterne slagtede dem og rensede med deres Blod Alteret fra Synd, til at gøre Forligelse for hele Israel; thi Kongen havde sagt, at Brændofferet og Syndofferet var for hele Israel. 25Og han beskikkede Leviterne i  Herrens Hus med Cymbler, med Psaltre og med Harper, efter Davids og Gads, Kongens Seers, og Nathans, Profetens Befaling; thi den Befaling var fra  Herren, ved hans Profeter. 26Og Leviterne stode med Davids Instrumenter og Præsterne med Basunerne. 27Og Ezekias sagde til dem, at de skulde ofre Brændofferet paa Alteret, og paa den Tid Brændofferet begyndte, begyndte  Herrens Sang med Basunerne, og det efter Davids, Israels Konges, Instrumenter. 28Og den ganske Forsamling nedbøjede sig, naar man sang Sangene og blæste i Basunerne, alt sammen, indtil Brændofferet var fuldendt. 29Og der de vare færdige med at ofre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøjede sig. 30Siden sagde Kong Ezekias og de Øverste til Leviterne, at man skulde love  Herren med Davids og Asafs, Seerens Ord; og de lovede ham med Glæde og bøjede sig og tilbade. 31Og Ezekias svar ede og sagde: I have nu fyldt eders Haand for  Herren, kommer frem og fører Slagtofre og Takofre til  Herrens Hus; og Forsamlingen førte frem Slagtofre og Takofre, og hver den, hvis Hjerte var villigt, bragte Brændofre. 32Og Tallet paa Brændofferet, som Forsamlingen førte frem, var halvfjerdsindstyve Øksne, hundrede Vædre, to Hundrede Lam, alt sammen  Herren til Brændoffer. 33Og hvad der blev helliget, var seks Hundede Øksne og tre Tusinde Faar. 34Dog Præsterne vare faa og kunde ikke flaa alle Brændofrene, derfor hjalp deres Brødre Leviterne dem, indtil den Gerning blev fuldendt, og indtil Præsterne havde helliget sig; thi Leviterne vare oprigtigere af Hjertet til at hellige sig end Præsterne. 35Tilmed var Brændofferet ogsaa meget, tillige Fedtstykkerne til Takofrene, samt Drikofrene til Brændofferet. Saa blev Tjenesten beskikket i  Herrens Hus. 36Og Ezekias og alt Folket glædede sig over det, at Gud havde gjort Folket beredvilligt; thi den Gerning skete hastelig.
Copyright information for Dan1871