2 Chronicles 33

Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem. Og han gjorde det, som var ondt for  Herrens Øjne, efter de HedningersVederstykkeligheder, som  Herren havde fordrevet for Israels Børns Ansigt. Thi han opbyggede igen de Høje, som Ezekias, hans Fader, havde nedbrudt, og oprejste Altre til Baalerne og gjorde Astartebilleder og tilbad al Himmelens Hær og tjente dem. Og han byggede Altre i  Herrens Hus, om hvilke  Herren havde sagt: I Jerusalem skal mit Navn være evindelig. Tilmed byggede han Altre til hele Himmelens Hær i begge Forgaardene til  Herrens Hus. Og han lod sine Sønner gaa igennem Ilden i Hinnoms Søns Dal og var en Dagvælger og agtede paa Fugleskrig og brugte Trolddom og beskikkede Spaamænd og Tegnsudlæggere, han gjorde meget ondt for  Herrens Øjne til at opirre ham. Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gøre i Guds Hus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans; Søn: I dette Hus og i Jerusalem som jeg har udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig. Og jeg vil ikke mere lade Israels Fod fortrænges fra; Landet, som jeg bestemte for deres Fædre; kun saafremt de tage Vare paa at gøre alt det, jeg har budet dem, efter hele Loven og Skikkene og Budene ved Mose. Men Manass forførte Juda og Indbyggerne i Jerusalem til at handle værre en Hedningerne, som  Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt. 10 Og  Herren talte til Manasse og til hans Folk; men de gave ikke Agt derpaa 11 Derfor lod  Herren Kongen af Assyriens Hærførere komme over dem, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med to Kobberlænker og førte ham til Abel. 12 Og der han kom i Angest, bad han ydmygelig for  Herren sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare fór sine Fædres Guds Ansigt. 13 Ja, han bad til ham, og Gud bønhørte ham og hørte hans ydmyge Begæring og førte ham tilbage til Jrusalem, til hans Rige; da kendte Manasse, at  Herren var Gud. 14 Og derefter byggede han den yderste Mur for Davids Stad, Vesten for Gihon i Dalen, og hen til Fiskeporten, og han førte den omkring Ofel og gjorde den saare høj; og han lagde Stridshøvedsmænd i alle Judas faste Stæder. 15 Og han borttog; de fremmede Guder og hint Billede fra  Herrens Hus og alle Altrene, som han havde bygget paa  Herrens Hus's Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem uden for Staden. 16 Og han istandsatte  Herrens Alter og ofrede derpaa Takofre og Lovofre; og han sagde til Juda, at de skulde tjene  Herren, Israels Gud. 17 Dog ofrede Folket endnu paa Højene, men kun til  Herren deres Gud. 18 Men det øvrige af Manasses Handeler og hans Bøn til hans Gud og de Seeres Taler, som talte til ham i  Herren Israels Guds Navn, se, dette er skrevet i Israels Kongernes Krønike. 19 Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse og de Steder, paa hvilke han byggede Højene og satte Astartebilleder og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget; se, dette er skrevet i Seernes Krønike. 20 Og Manasse laa med sine Fædre, og de begrove ham i hans Hus, og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted. 21 Amon var to og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to Aar i Jerusalem. 22 Og han gjorde det, som var ondt for  Herrens Øjne, ligesom Manasse, hans Fader, havde gjort, og til alle de udskaarne Billeder, som Manasse, hans Fader, havde gjort, ofrede Amon og tjente dem. 23 Men han ydmygede sig ikke for  Herrens Ansigt, som hans Fader Manasse havde ydmyget sig; thi denne Amon gjorde Skylden mangfoldig. 24 Og hans Tjenere gjorde et Forbund imod ham og dræbte ham i hans Hus. 25 Men Folket i Landet slog alle dem ihjel, som havde gjort Forbund imod Kong Amon, og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.
Copyright information for Dan1871