2 Chronicles 34

Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede et, og tredive Aar i derusalem. Og han gjorde det, som var ret for  Herrens Øjne, og vandrede i Davids, sin Faders, Veje og veg hverken til højre eller venstre Side. Thi i sin Regerings ottende Aar, der han endnu var et ungt Menneske, begyndte han at søge sin Fader Davids Gud; og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem fra Højene og Astartebillederne og de udskaarne og støbte Billeder. Og de nedbrøde for hans Ansigt Baalernes Altre, og han omhuggede de Solbilleder, som vare oven paa dem; han sønderbrød baade Astartebilleder og de udskaarne óg støbte Billeder og stødte dem smaa og strøede dem over paa deres Grave, som havde ofret til dem. Og han opbrændte Præsternes Ben paa deres Altre og rensede Juda og Jerusalem. Og udi Manasses óg Efraims og Simeons Stæder, ja indtil Nafthali, i deres ødelagte Stæder trindt omkring, der nedbrød han Altrene og Astartebillederne og sønderknuste de udskaarne Billeder og stødte derm smaa og omhuggede alle Solbillederne i alt Israels Land og vendte tilbage til Jerusalem. Og i sin Regerings attende Aar, der han havde renset Landet og Huset, sendte han Safan, Azalias Søn, og Maeseja, Stadens Befalingsmand, og Joa, Joakas's Søn, Historieskriveren, for at istandsætte  Herrens, sin Guds Hus. Og de kom til Hilkia, Ypperstepræsten, og overgave Pengene, som vare bragte til Guds Hus, hvilke Leviterne, som toge Vare paa Dørtærskelen, havde samlet af Manasses og Efraims Haand og af alle overblevne i Israel og af al Juda og Benjamin, og med hvilke de vendte tilbage til Jerusalem. 10 Og de gave dem i deres Haand som havde med Gerningen at gøre, og som vare beskikkede over  Herrens Hus; og disse gave dem til dem, som gjorde Gerningen, og som arbejdede paa  Herrens Hus for at udbedre og istandsætte Huset. 11 Og de gave dem ud til Tømmermændene og Bygningsmændene og til at købe hugne Stene og Træ til Bjælkeværk og til at sammentømre Husene rned, som Judas Konger havde ødelagt. 12 Og Mændene arbejdede trolig paa Gerningen, og over dem vare Jahath og Obadia, Leviterne af Meraris Børn, og Sakaria og Mesullam af Kahathiternes Børn, beskikkede til at have Opsyn, og alle de Leviter, som forstode sig paa Sangens Instrumenter. 13 De vare og over Lastdragerne og havde Opsyn over hver den, som gjorde Gerningen ved ethvert enkelt Arbejde; men af Leviterne var der Skrivere og Fogeder og Portnere. 14 Og der de udtoge Pengene, som vare indbragte i  Herrens Hus, fandt Præsten Hilkia  Herrens Lovbog, af Mose. 15 Og Hilkia svarede og sagde til Safan, Kansleren: Jeg har fundet Lovbogen i  Herrens Hus; og Hilkia gav Safan Bogen. 16 Og Safan bragte Bogen til Kongen, fremdeles gav han og Kongen Underretning, sigende: Alt det, som er givet i dine Tjeneres Hænder, det gøre de; 17 og de havde samlet Pengene, som fandtes i  Herrens Hus, og givet dem i deres Haand, som ere beskikkede over Arbejdet, og i deres Haand, som gøre Gerningen. 18 Og Kansleren Safan gav Kongen til Kende og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog; og Safan læste i den for Kongens Ansigt. 19 Og det skete, der Kongen hørte Lovens Ord, da sønderrev han sine Klæder. 20 Og Kongen bød Hilkia og Ahikam, Safans Søn, og Abdon, Mikas Søn, og Safan, Kansleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde: 21 Gaar hen, adspørger  Herren for mig og for de overblevne i Israel og i Juda om den Bogs Ord, som er funden; thi stor er  Herrens Vrede, som er udøst over os, fordi vore Fædre ikke have holdt  Herrens Ord, saa at de gjorde efter alt det, som er skrevet i denne Bog. 22 Da gik Hilkia og Kongens Folk til den Profetinde Hulda, som var gift med Sallum, der var en Søn af Takhat, en Søn af Hasra, og som havde Tilsyn med Klæderne, og hun boede i Jerusalem i den anden Del; og de talte saadant med hende. 23 Og hun sagde til dem: Saa sagde  Herren, Israels Gud: Siger til den Mand, som sendte eder til mig: 24 Saa sagde  Herren: Se, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, nemlig alle de Forbandelser, som ere skrevne i denne Bog, som de læste for Judas Konge: 25 fordi de have forladt mig og gjort Røgoffer for andre Guder for at opirre mig med alle deres Hænders Gerninger, derfor skal min Vrede udøses over dette Sted og ikke udslukkes. 26 Men til Judas Konge, som sendte eder for at adspørge  Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde  Herren, Israels Gud, angaaende de Ord, som du har hørt: 27 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Guds Ansigt, der du hørte hans Ord imod dette Sted og imod dets Indbyggere, ja, ydmygede dig for mit Ansigt og sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt: Saa har ogsaa jeg hørt det, siger  Herren. 28 Se, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles til din Grav i Fred, og dine Øjne skulle ikke se paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted og over dets Indbyggere. Og de bragte Kongen Svar tilbage. 29 Da sendte Kongen hen og lod alle de Ældste samles i Juda og Jerusalem. 30 Og Kongen gik op i  Herrens Hus og alle Judas Mænd og Indbyggerne i Jerusalem, Præsterne og Leviterne og alt Folket, baade store og smaa, og han læste for deres Øren alle Ordene i Pagtens Bog, som var funden i  Herrens Hus. 31 Og Kongen stod paa sit Sted og gjorde en Pagt for  Herrens Ansigt, at han vilde vandre efter  Herren og holde hans Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke af sit ganske Hjerte og af sin ganske Sjæl for at opfylde Pagtens Ord, som vare skrevne i denne Bog. 32 Og han lod alle dem, som bleve fundne Jerusalem og i Benjamin, træde til og Jerusalems Indbyggere gjorde efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt 33 Og Josias borttog alle Vederstyggeligheder af alle Lande, som hørte Israels Børn til, og han holdt dem alle, som fandtes i Israel, til at tjene  Herren deres Gud; i alle hans Dag vege de ikke fra  Herren, deres Fædres Gud.
Copyright information for Dan1871