2 Samuel 24

1Og  Herrens Vrede optændtes atter imod Israel, og han tilskyndte David imod dem, at han sagde: Gak hen, tæl Israel og Juda 2Og Kongen sagde til Joab, Stridhøvedsmanden, som var hos ham: Kære, gak omkring i alle Israels Stammer, fra Dan og indtil Beersaba, og tæller Folket, at jeg kan vide Folkets Tal. 3Og Joab sagde til Kongen: Gid  Herren din Gud vilde lægge til dette Folk hundrede Gange saa mange, som disse og disse ere, og min Herre Kongens Øjne maatte se det; men hvorfor har min Herre Kongen Lyst til denne Gerning? 4Men Kongens Ord fik Overhaand imod Joab og imod Høvedsmændene for Hæren; saa drog Joab ud og Høvedsmændene for Hæren fra Kongens Ansigt til at tælle Folket Israel. 5Og de gik over Jordanen, og lejrede sig i Aroer paa den højre side af Staden, som ligger midt i Gads Dal, og Jaeser. 6Og de kom til Gilead og til det nedenfor liggende Land, som nylig var indtaget, og de kom til Dan-Jaan og trindt omkring til Zidon. 7Og de kom til den faste Stad Tyrus og til alle Heviternes og Kananiternes Stæder, og de gik ud imod Sønden i Juda indtil Beersaba. 8Og de gik omkring i alt Landet og kom, der ni Maaneder og tyve Dage vare til Ende, til Jeruselem. 9Og Joab overgav Tallet paa Folket, som var talt, til Kongen, og der var i Israel otte Hundrede Tusinde stridbare Mænd, som kunde uddrage Sværd, og Judas Mænd vare fem Hundrede Tusinde Mand. 10Da slog Davids Hjerte ham, efter at han havde talt Folket, og David sagde til  Herren: Jeg har saare syndet, at jeg har gjort det, og nu,  Herre, kære, borttag din Tjeners Misgerning; thi jeg har handlet meget daarligt. 11Og der David stod op om Morgenen, da skete  Herrens Ord til Gad, Profeten, Davids Seer, og han sagde: 12Gak og sig til David: Saa sagde  Herren: Jeg lægger dig tre Ting for, udvælg dig en af dem, den vil jeg gøre dig. 13Og Gad kom til David og gav ham det til Kende, og han sagde til ham: Skal der komme dig syv Aars Hunger i dit Land? eller skal du fly tre Maaneder for din Fjendes Ansigt. og han skal forfølge dig? eller skal der være tre Dage Pest i dit Land? vid nu og se, hvad Svar jeg skal sige den ig en, som sendte mig. 14Og David sagde til Gad: Jeg er saare angest; kære, lad os falde i  Herrens Haand, thi hans Barmhjertighed er stor, men jeg vil nødig falde i Menneskens Haand. 15Saa lod  Herren Pest komme i Israel fra Morgenen indtil den bestemte Tid, og der døde halvfjerdsindstyve Tusinde Mænd af Folket fra Dan og indtil Beersaba. 16Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at ødelægge den, da angrede  Herren det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket: Det er nok, drag nu din Haand tilbage; og  Herrens Engel var da ved Jebusiteren Aravnas Tærskeplads. 17Og David sagde til  Herren, der han saa Engelen, som slog iblandt Folket, og han sagde: Se, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde; men disse Faar, hvad have de gjort? Kære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Hus. 18Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, oprejs  Herren et Alter paa Jebusiteren Aravnas Tærskeplads. 19Saa gik David op efter Gads Ord, som  Herren havde befalet. 20Og Aravna saa ud og saa Kongen og hans Tjenere komme over til sig; og Aravna gik ud og bøjede sit Ansigt for Kongen til Jorden. 21Og Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre kongen til sin Tjener? Og David sagde: For at købe denne Tærskeplads af dig til at bygge  Herren et Alter, at denne Plage maa holde op for Folket. 22Og Aravna sagde til David: Min Herre Kongen tage og ofre det, ham godt synes; se, der er en Okse til Brændofferet og Tærskeslæderne og Tøjet paa Oksen til Veddet. 23Kong Aravna gav Kongen alt det, og Aravna sagde til Kongen:  Herren din Gud have Behagelighed til dig! 24Men Kongen sagde til Aravna: Ikke saa, men jeg vil købe det af dig for dets Værd, thi jeg vil ikke ofre Brændofre for intet til  Herren min Gud. Saa købte David Tærskepladsen og Oksen for halvtredsindstyve Sekel Sølv. 25Og David byggede  Herren der et Alter og ofrede Brændofre og Takofre; og  Herren bønhørte Landet, og Plagen holdt op for Israel.
Copyright information for Dan1871