Amos 5

1Hører dette Ord, som jeg opløfter over eder, en Klagesang, o Israels Hus! 2Hun er falden, ej mere skal hun rej se sig, hun, Israels Jomfru! hun er nedkastet paa sin Jord, der er ingen, som rejser hende. 3Thi saa siger den Herre,  Herre: Den Stad, af hvilken tusinde gik ud, skal beholde hundrede tilovers; og den, af hvilken hundrede gik ud, skal beholde ti tilovers, i hele Israels Hus. 4Thi saa siger  Herren til Israels Hus: Søger mig, saa skulle I leve. 5Og søger ikke Bethel, og kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke over til Beersaba; thi Gilgal skal bortføres, og Bethel skal hlive til intet. 6Søger  Herren, saa skulle I leve, at han ikke som en, Ild skal drage over Josefs Hus, og den skal fortære, og der skal ingen vøre, som slukker i Bethel. 7De, som omvende Ret til Melurt og kaste Retfærdighed til Jorden! 8Han skaber Syvstjernen og Orion og omvender Dødens Skygge til Morgen og formørker Dagen til Nat, han, som kalder ad Havets Vande, og udøser dem over Jordens Overflade. - " Herren" er hans Navn. - 9Han, som lader Ødelæggelse bryde frem over den stærke og Ødelæggelse komme over Befæstningen! 10De hade i Porten den, som viser til Rette, og den, som taler oprigtigt, afskyde. 11Derfor, fordi I træde paa den fattige og tage en svar Afgift i Korn af ham, saa have I vel bygget Huse af hugne Sten, men I skulle ikke bo i dem; I have plantet lystelige Vingaarde, men I skulle ikke drikke Vin af dem. 12Thi jeg ved, at eders Overtrædelser ere mange, og at eders Synder ere svare, idet I trænge den retfærdige, tage Sonepenge og bøje Retten for de fattige i Porten. 13Derfor maa den, som er klog, tie i denne Tid; thi det er en ond Tid. 14Søger det gode og ikke det onde, paa det I maa leve; og saa skal den  Herre Zebaoths Gud være med eder, saaledes som I sige. 15Hader det onde, og elsker det gode, og hævder Retten i Porten; maaske  Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det overblevne af Josef naadig. 16Derfor, saa siger  Herren, den Herre, Zebaoths Gud: Der skal være Klage paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ve, ve! og de skulle kalde Agerdyrkeren ind til Sorg og til Klage dem, som forstaa sig paa at jamre. 17Og i alle Vingaarde skal der være Klage; thi jeg vil drage midt over dig, siger  Herren. 18Ve dem, som begære  Herrens Dag hvortil skal  Herrens Dag være eder? den er Mørke og ikke Lys; 19ligesom naar een flyr for Løven, og der da møder ham en Bjørn, og naar han er kommen i Huset og støtter sig med sin Haand til Væggen, der da en Slange bider ham. 20Er ikke  Herrens Dag Mørke uden Lys og bælgmørk uden Skin paa den? 21Jeg hader, jeg foragter eders Fester, og jeg finder ikke Behag i eders Højtidsforsamlinger. 22Thi om I end ofre mig Brændofre, saa har jeg dog ikke Behag i eders Gaver; og jeg ser ikke hen til Takoffer af eders fede Kvæg. 23Tag bort fra mig dine Sanges Brusen; dine Harpers Toner gider jeg ikke høre. 24Men Retten skal bølge frem som Vandene og Retfærdighed som en stedse rindende Bæk. 25Mon I have bragt mig Slagtofre og Madofre i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Hus! 26Men I have baaret eders Konges Hytte og eders Billeders Opstilling, eders Guds Stjerne, som I havde gjort eder. 27Og jeg vil bortføre eder ud hinsides Damaskus, siger  Herren, Zebaoths Gud er hans Navn.
Copyright information for Dan1871