Deuteronomy 19

1Naar  Herren din Gud har udryddet Hedningerne, hvis Land  Herren din Gud giver dig, og du ejer dem og bor i deres Stæder og i deres Huse: 2Da skal du udskille dig tre Stæder midt udi dit Land, hvilket  Herren din Gud giver dig til Eje. 3Du skal berede dig Vej til dem, og i tre Dele skal du dele dit Landemærke, som  Herren din Gud lader dig arve; og det skal være saaledes, at hver Manddraber kan fly hen til den. 4Og saaledes skal der forholdes med den Manddraber, som tør fly derhen og blive ved Live: Den, som slaar sin Næste af Vanvare og har ikke hadet ham tilforn; 5og den, som gaar ud med sin Næste i Skoven for at hugge Træer, og hans Haand slaar til med Øksen for at afhugge Træet, og Jernet farer af Skaftet og rammer hans Næste, saa at denne dør: Han kan fly til en af disse Stæder, at han maa leve, 6saa at Blodhævneren ikke skal forfølge Manddraberen, medens hans Hjerte er ophidset, og naa ham, naar Vejen er lang, og slaa ham ihjel, skønt ingen Dødsdom er over ham; efterdi han ikke havde hadet ham tilforn. 7Derfor byder jeg dig og siger: Du skal udskille dig tre Stæder. 8Og dersom  Herren din Gud gør dit Landemærke videre, saaledes som han har tilsvoret dine Fædre, og giver dig alt det Land, som han sagde at ville give dine Fædre; 9naar du holder alle disse Bud, saa du gør det, hvilket jeg befaler dig i Dag, at elske  Herren din Gud og at vandre i hans Veje alle Dage: Da skal du endnu lægge dig tre Stæder til disse tre, 10at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som  Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig. 11Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham og rejser sig imod ham og slaar ham ihjel, at han dør, og han flyr til en af disse Stæder: 12Da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra og give ham i Blodhævnerens Haand, og han skal dø. 13Dit Øje skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaa dig vel. 14Du skal ikke flytte din Næstes Markskel, som Forfædrene satte til Skel i din Arv, som du arver i dit Land, hvilket  Herren din Gud giver dig at eje. 15Eet Vidne skal ikke staa frem imod nogen for nogen Misgerning eller for nogen Synd, i hvad Haande Synd nogen har syndet; efter to Vidners Mund eller efter tre Vidners Mund skal en Sag stadfæstes. 16Naar et uretfærdigt Vidne staar frem imod nogen, at vidne imod ham om en Overtrædelse: 17Da skulle de to Mænd, som have Trætte, staa frem for  Herrens Ansigt, for Præsternes og Dommernes Ansigt, dem som ere i de Dage, 18og Dommerne skulle ransage; og se, er det Vidne et falsk Vidne, som har vidnet falskeligen imod sin Broder, 19da skulle I gøre ved ham, saaledes som han havde tænkt at gøre ved sin Broder; og du skal borttage den onde af din Midte, 20at de øvrige maa høre det óg frygte og ikke blive ved at gøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder. 21Og dit Øje skal ikke spare: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod.
Copyright information for Dan1871