Deuteronomy 9

Hør, Israel! du gaar i Dag over Jordanen for at gaa ind og tage til Eje Folk, som ere Herre og stærkere end du, Stæder, som ere store og faste indtil Himmelen, et stort Folk og højt af Vækst, Anakiternes Børn, som du kender, og som du har hørt sige om: Hvo kan staa for Anaks Børns Ansigt? Saa skal du vide i Dag, at  Herren din Gud, han gaar frem for dit Ansigt, en fortærende Ild, han skal udslette dem, og han skal ydmyge dem for dit Ansigt; og du skal fordrive dem og ødelægge dem snarlig, saaledes som  Herren har talet til dig. Naar  Herren din Gud har udstødt dem fra dit Ansigt, da skal du ikke sige i dit Hjerte: For min Retfærdigheds Skyld har  Herren ført mig ind at eje dette Land; thi for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver  Herren dem for dit Ansigt. Ikke for din Retfærdighed eller for dit Hjertes Oprigtighed kommer du ind for at eje deres Land, men for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver  Herren din Gud dem for dit Ansigt og for at stadfæste det Ord, som  Herren svor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob. Saa skal I du vide, at  Herren din Gud ikke for din Retfærdigheds Skyld giver dig dette gode Land til Eje; thi du er et haardnakket Folk? Kom i Hu, glem ikke, at du fortørnede  Herren din Gud i Ørken; fra den Dag, du udgik af Ægyptens Land, indtil I ere komne til dette Sted, have I været genstridige imod  Herren. Og I fortørnede  Herren ved Horeb, og  Herren blev vred paa eder, saa at han vilde have ødelagt eder. Da jeg. var opgangen paa Bjerget at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, hvilken  Herren havde sluttet med eder, da blev jeg paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand; 10 og  Herren gav mig de to Stentavler, skrevne med Guds Finger, og paa dem alle de Ord, som  Herren talede med eder paa Bjerget midt ud af Ilden paa Forsamlingens Dag. 11 Og det skete, der de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter havde Ende, da gav  Herren mig to Stentavler, Pagtens Tavler. 12 Og  Herren sagde til mig: Gør dig rede, gak hastigen ned herfra; thi dit Folk, som du udførte af Ægypten, har handlet fordærveligt; de ere hastigen afvegne fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig et støbt Billede. 13 Og  Herren sagde til mig: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk. 14 Lad af fra mig, og jeg vil ødelægge dem og udslette deres Navn fra at være under Himmelen; og jeg vil gøre dig til et stærkere og større Folk end dette. 15 Og jeg vendte mig og gik ned ad Bjerget, og Bjerget brændte med Ild, og jeg havde de to Pagtens Tavler i begge mine Hænder. 16 Og jeg saa, og se, I havde syndet imod  Herren eders Gud, I havde gjort eder en støbt Kalv, I vare hastigen afvegne fra den Vej, som  Herren havde budet eder. 17 Da tog jeg fat paa begge Tavlerne og kastede dem ud af begge mine Hænder, og jeg sønderbrød dem for eders Øjne. 18 Og jeg faldt ned for  Herrens Ansigt som første Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, jeg aad ikke Brød og drak ikke Vand, for alle eders Synders Skyld, som I syndede med, da I gjorde det onde for  Herrens Øjne til at opirre ham 19 Thi jeg gruede for den brændende Vrede, med hvilken  Herren var vred paa eder til at ødelægge eder; men  Herren hørte mig ogsaa den Gang. 20 Men  Herren blev ogsaa saare vred paa Aron, saa at han vilde ødelægge ham; men jeg bad og for Aron paa den samme Tid. 21 Men eders Synd, den Kalv, som I havde gjort, tog jeg og opbrændte den med Ild og stødte den og malede den godt, indtil den blev til fint Støv, og jeg kastede dens Støv i Bækken, som flyder ned ad Bjerget. 22 Desligeste gjorde I  Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava. 23 Og da  Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaar op og indtager Landet, som jeg har givet eder, da vare I genstridige mod  Herren eders Guds Mund og troede ikke paa ham og hørte ikke paa hans Røst. 24 I have været genstridige mod  Herren, saa længe som jeg har kendt eder. 25 Da faldt jeg ned for  Herrens Ansigt de fyrretyve Dage og de fyrretyve Nætter, i hvilke jeg faldt ned; thi  Herren havde sagt, at han vilde ødelægge eder. 26 Og jeg bad til  Herren og sagde: Herre,  Herre! ødelæg ikke dit Folk og din Arv, som du genløste med din store Kraft, og som du udførte af Ægypten med en stærk Haand. 27 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Jakob i Hu, vend dit Ansigt til dette Folks Haardhed og til dets Ugudelighed og til dets Synd, 28 at Indbyggerne i det Land, af hvilket du udførte os, ikke skulle sige: Fordi  Herren ikke kunde føre dem ind i det Land, som han havde tilsagt dem, og fordi han hadede dem, førte han dem ud at slaa dem ihjel i Ørken. 29 Thi de ere dit Folk og din Arv, og du udførte dem med din store Kraft og med din udrakte Arm.
Copyright information for Dan1871