Exodus 20

1Og Gud talede alle disse Ord og sagde: 2Jeg er  Herren din Gud, som udførte dig af Ægyptens Land, af Trælles Hus. 3Du skal ikke have andre Guder for mig. 4Du skal ikke gøre dig udskaaret Billede eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil, eller det paa Jorden nedentil, eller det, som er i Vandet under Jorden. 5Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; thi jeg,  Herren din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædres Misgerning paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig; 6og den, som gør Miskundhed i tusinde Led mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud. 7Du skal ikke tage  Herren din Guds Navn forfængelig; thi  Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængelig. 8Kom Sabbatens Dag ihu, at du holder den hellig. 9Seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning. 10Men den syvende Dag er Sabbat for  Herren din Gud; da skal du ingen Gerning gøre, hverken du eller din Søn eller din Dattel, din Svend eller din Pige eller dit Dyr eller din fremmede, som er inden dine Porte. 11Thi i seks Dage gjorde  Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede  Herren Sabbatsdagen og helligede den. 12Ær din Fadel og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som  Herren din Gud giver dig. 13Du skal ikke ihjelslaa. 14Du skal ikke bedrive Hor. 15Du skal ikke stjæle. 16Du skal ikke svare mod din Næste som et falsk Vidne. 17Du skal ikke begære din Næstes Hus. Du skal ikke begære din Næstes Hustru eller hans Svend eller hans Pige eller hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til. 18Og alt Folket saa Tordenen og Blussene og Basunens Lyd og Bjerget ryge; Folket saa det, og de flyede og stode langt borte. 19Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke dø. 20Og Mose sagde til Folket: Frygter ikke, thi Gud er kommen for at forsøge eder, og for at hans Frygt skal være over eders Ansigt, at I ikke skulle synde. 21Og Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var. 22Og  Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have set, at jeg har talet af Himmelen med eder. 23I skulle ikke gøre noget til at sætte ved Siden af mig; Sølvguder eller Guldguder skulle I ikke gøre eder. 24Et Alter af Jord skal du gøre mig, og derpaa skal du ofre dine Brændofre og dine Takofre, dine Faar og dine Øksne; paa hvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig, og velsigne dig. 25Og dersom du vil gøre mig et Alter af Sten, da skal du ikke bygge det af huggen Sten; thi lader du dit Huggejern komme derover, da vanhelliger du det. 26Og du skal ikke gaa op ad Trapper til mit Alter, at din Blusel ikke skal blottes over det.
Copyright information for Dan1871