Ezekiel 11

Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port paa  Herrens Hus, den, som er vendt imod Østen, og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve Mænd; og jeg saa Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster. Og han sagde til rnig: Du Menneskesøn! det er de Mænd, sorn udtænke Uret, og som give onde Raad i denne Stad; og som sige: det er ikke saa nær, at vi skulle bygge Huse; denne er Gryden, og vi ere Kødet. Derfor spaa imod dem spaa, du Menneskesøn! Og  Herrens Aand faldt paa mig, og han sagde til mig: Sig, saa siger  Herren: Saaledes sige I af Israels Hus, men de Tanker, som opstige i eders Aand, kender jeg. I have gjort dem af eder ihjelslagne mange i denne Stad og fyldt dens Gader med ihjelslagne. Derfor, saa siger den Herre,  Herre: Eders ihjelslagne, som I have lagt midt i den, de ere Kødet, og den selv er Gryden; men eder skal man udføre midt af den. For Sværdet frygte I, og Sværdet vil jeg lade komme over eder, siger den Herre,  Herre. Og jeg vil udføre eder midt af den og give eder i fremmedes Haarld og holde Dom over eder. 10 For Sværdet skulle I falde, paa Israels Grænse vil jeg dømme eder; og I skulle fornemme, at jeg er  Herren. 11 Den, den skal ikke blive eder Gryden, saa at I blive Kødet derudi; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder. 12 Og I skulle fornemme, at jeg er  Herren, fordi I ikke have vandret efter mine Skikke og ikke holdt mine Bud, men gjort efter Hedningernes Vis, som ere trindt omkring eder. 13 Og det skete, der jeg spaaede, da døde Pelatja, Benajas Søn; og faldt ned paa mit Ansigt og raabte med høj Røst og sagde: Ak, Herre,  Herre! du gør det jo aldeles af med det overblevne af Israel! 14 Da kom  Herrens Ord til mig, og han sagde: 15 Du Menneskesøn! dine Brødre, dine Brødle ere dine næste Slægtninge og hele Israels Hus, alle de, til hvilke de, som bo i Jerusalem, sige: Gaar bort langt fra  Herren, os er dette Land givet til Ejendom. 16 Derfor sig: Saa siger den Herre,  Herre: Jeg har ladet, dem fare langt bort iblandt Hedningerne, og jeg har adspledt dem i Landene, men jeg er dog bleven dem til en Helligdom for en kort Tid i Landene, hvorhen de ere komne. 17 Derfor sig: Saa siger den Herre,  Herre: Jeg vil samle eder fra Folkene og sanke eder fra Landene, i hvilke I ere adspredte, og jeg vil give eder Israels Land. 18 Og derhen skulle de komme, og de skulle fjerne alle dets Afskyeligheder og alle dets Vederstyggeligheder fra det. 19 Og jeg vil give dem eet Hjerte og give en ny Aand i deres; Indre og borttage Stenhjertet af deres Kød og give dem et Kødhjerte, 20 paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre efter dem; og de skulle være mit Folk, og jeg skal være deres Gud. 21 Men de, hvis Hjerte vandrer efter deres Afskyeligheders og deres Vederstyggeligheders Hjerte, deres Vej vil jeg lade falde tilhage paa deres Hoved, siger den Herre,  Herre. 22 Da opløftede Keruberne deres Vinger og Hjulene ved Siden af dem, og Israels Guds. Herlighed var oven over dem. 23 Og  Herrens Herlighed steg op fra Stadens Midte og blev staaende paa Bjerget, som er Østen for Staden. 24 Og Aanden opløftede rnig og førte mig i Synet, i Guds Aand, til Kaldæa til de bortførte; og det Syn, som jeg havde set, forsvandt for mig i det høje. 25 Og jeg talte til de bortforte alle  Herrens Ord, som han havde ladet mig se.
Copyright information for Dan1871