Ezekiel 21

1Og  Herrens Ord kom til mig saaledes: 2Du Menneskesøn! vend dit Ansigt imod Jerusalem, og lad Ordene falde som Draaber imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land; 3og sig til Israels Land: Saa siger  Herren: Se jeg kommer imod dig og uddrager mit Sværd af sin Skede, og jeg vil udrydde af dig den retfærdige med den ugudedige. 4Efterdi jeg vil udrydde af dig den retfærdige med den ugudelige, derfor skal mit Sværd udfare af sin Skede: Imod alt Kød fra Sønden til Norden. 5Og alt Kød skal fornemme, at jeg  Herren, jeg har uddraget mit Sværd af sin Skede: Det skal ikke mere vende tilbage. 6Og du Menneskesøn, suk! saa det bryder i dine Lænder, og saa det er dig bittert, skal du sukke for deres Øjne. 7Og det skal ske, naar de sige til dig: Hvorfor sukker du? da skal du sige for et Rygte; thi det kommer, og hvert Hjerte skal smelte, og alle Hænder skulle synke, og hver Aand skal blive sløv, og alle Knæ skulle ryste som Vand; se, det kommer, og det sker, siger den Herre,  Herre. 8Og  Herrens Ord kom til mig ssaledes: 9Du Menneskesøn spaa og sige: Saa siger Herren, sig: Et Sværd, et Sværd, det er gjort hvast og blankt tillige! 10For at udføre en Slagtning er det gjort hvast, og for at lyne er det gjort blankt; - eller skulle vi vel glæde os til, at min Søns Scepter vil lade haant om alt Træ? 11Man gav det hen at gøres blankt for at tage det i Haand; Sværdet er gjort hvast, og det er gjort blankt for at give det i Morderens Haand: 12Raab og hyl, du Menneskesøn! thi det skal komme over mit Folk, ja, over alle Fyrster i Israel; de ere overgivne til Sværdet tillige med mit Folk; derfor slaa paa Hoften! 13Thi Prøven er sket! og hvad, dersom endog det haanende Scepter ikke holder Stand? siger den Herre,  Herre. 14Og du Mennesksøn! spaa og slaa Haand i Haand; og Sværdet skal blive dobbelt, ja tredobbelt; det er et Sværd, for hvilket der skal ligge ihjelslagne; det er et Sværd, for hvilket den store skal ligge ihjelslagen; det er imod dem fra alle Sider. 15Paa det at Hjertet. maa smelte, og der maa blive mange Anstød, har jeg sat det blinkende Sværd imod alle deres Porte; ak! det er gjort til at lyne, det er draget til at slagte. 16Tag dig sammen til højre! vend dig til venstre! hvorhen din Æg er beskikket. 17Og saa jeg vil slaa min Haand i min Haand og stille min Harme; jeg  Herren, jeg har talt det. 18Og  Herrens Ord kom til mig saalunde: 19Og du Menneskesøn! afsæt dig to Veje, ad hvilke Kongen af Babels Sværd skal komme, de skulle begge udgaa fra eet Land, og tegn en Haand, tebn den, hvor Vejen til hver Stad begynder. 20Du skal afsætte en Vej, ad hvilken Sværdet kan komme til Ammons Børns Rabba og til Juda ind i den faste Stad Jerusalem. 21Thi Kongen af Babel staar paa Vejskellet, hvor de to Veje begynde, for at lade sig spaa; han kaster med Pilene, han spørger Husguderne, han ser paa Leveren. 22I hans højre Haand er Spaadommen "Jerusalem" falden, at han skal opstille Murbrækkere, at han skal oplade Munden med Mord og opløfte Røsten med Krigsskrig, opstille Murbrækkere imod Portene, opkaste en Belejringsvold, bygge Vagttaarne. 23Men det skal vorde dem som en Forfængelighedsspaadom i deres Øjne, de have Ed paa Ed; men han skal bringe Misgerningen i Erindring, og de skulle gribes. 24Derfor, saa siger den Herre,  Herre: Fordi I bringe eders Misgerning i Erindring, idet eders Overtrædelser blottes, saa at eder Synder ses i alle eders Gerninger, ja, fordi I bringes i Erindring, skulle I gribes med Haanden. 25Og du gennemborede, du ugudelige, du Israels Fyrste, hvis Dag kommer til den Tid, naar Misgerningen medfører Enden! 26Saa siger den Herre,  Herre: Ypperstepræstehuen skal borttages, og Kongekronen bortføres; hvad der er, skal ikke være mere, det nedtrykte skal ophøjes og det høje nedtrykkes. 27Omvæltning, Omvæltning, Omvæltning vil jeg gøre det til; heller ikke denne skal vare ved - indtil han kommer, hvem Retten hører til, og jeg giver ham den. 28Og du Menneskesøn! spaa og sig: Saa siger den Herre,  Herre om Ammons Børn og om deres Haan, ja, sig: Et Sværd, et Sværd er draget til Slagtning, det er gjort fuldkomment blankt til at lyne, 29idet man bringer dig forfængelige Syner, idet man spaar dig Løgn for at lægge dig ved de ihjelslagne ugudeliges Halse, hvis Dag kom til den Tid, da Misgerningen medførte Enden. 30Stik Sværd i Skeden! paa det Sted, hvor du er skabt, i det Land, hvor du er født, vil jeg dømme dig. 31Og jeg vil udøse min Vrede over dig, min Fortørnelses Ild vil jeg oppuste imod dig, og jeg vil give dig i grumme Mænds Hænder, som ere Mestre til at ødelægge. 32Du skal være Ilden til Næring, dit Blod skal blive midt i Landet, du skal ikke ihukommes; thi jeg  Herren, jeg har talt det.
Copyright information for Dan1871