Genesis 25

1Og Abraham tog atter en Hustru, Aar og syv Aar, og hendes Navn var Ketura. 2Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Sua. 3Og Joksan avlede Seba og Dedan; men Dedans Børn vare Asurim og Letusim og Leumim. 4Og Midians Børn vare Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturas Børn. 5Og Abraham gav Isak alt det, han ejede. 6Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skænk og lod dem, medens han endnu levede, fale fra Isak sin Søn mod Østen til Østerland. 7Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: Hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar. 8Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sit Folk. 9Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i Hulen Makpela, paa Efrons, Zokars den Hethiters Søns, Agel, som ligger tvært over for Mamre. 10Paa den Ager, som Abraham købte af Heths Børn, der blev Abraham begraven og Sara hans Hustru. 11Og det skete efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak hans Søn, og Isak boede ved den Kilde, som kaldes Beer Lakai Roi. 12Og disse ere Ismaels, Abrahams Søns, Slægter, som Ægypterinden Hagar, Saras Pige, fødte Abraham. 13Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne, i deres Slægter: Ismaels førstefødte Nebajoth og Kedar og Adbeel og Mibsam, 14og Misma og Duma og Massa, 15Kadar og Thema, Jetur, Nafis og Kedma. 16Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Lejre, tolv Fyrster for deres Folk. 17Og disse ere Ismaels Livs Aar: hundrede Aar og tredive saa opgav han Aanden og døde og blev samlet til sit folk. 18Og de boede fra Havila indtil Sur, som er foran Ægypten og henimod Assyrien; hans Arv faldt foran alle hans Brødre. 19Og disse ere Isaks, Abraham Søns, Slægter: Abraham avlede Israel. 20Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuel den Syrers Datter, af Paddan Aran Laban den Syrers Søster, sig til Hustru. 21Og Isak bad til  Herren paa sin Hustrus vegne, thi hun var ufrugtbar; og  Herren bønhørte ham og Rebekka, hans Hustru, undfik 22Og Børnene stødte mod hinanden i hendes Liv, og hun sagde: Derson det er saaledes, hvorfor er jeg da til og hun gik at udspørge  Herren. 23Og  Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to forskelligt Folk skulle udgaa af dit Liv, og de ene Folk skal være stærkere end det andet Folk, og det Herre skal tjene det mindre. 24Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, se, da vare der Tvillinger i hendes Liv. 25Og den første kom frem, han var rød, ganske laadden som en Kappe, og de kaldte hans Navn Esau. 26Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tresindstyve Aar gammel, der han avlede dem. 27Og Drengene bleve store, og Esau blev en Mand, som forstod sig paa Jagt og levede paa Marken men Jakob var en from Mand, som boede i Telte. 28Og Isak havde Esau kær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kær. 29Og Jakob havde tilberedt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt. 30Og Esau sagde til Jakob: Kære lad mig smage af det røde, dette røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom. 31Da sagde Jakob: Sælg mig i Dag din Førstefødsel. 32Og Esau sagde: Se, jeg gaar at dø, hvad kan jeg da gøre med den Førstefødsel 33Og Jakob sagde: Sværg mig i Dag; og han tilsvor ham, og han solgte Jakob sin Førstefødsel. 34Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Linser, og han aad og drak og stod op og gik bort; og Esau foragtede Førstefødselen.
Copyright information for Dan1871