Hosea 5

1Hører dette I Præster! og giver Agt, Israels Hus! og du, Kongehus, laan Øre! thi Dommen angaar eder, fordi i vare en Snare for Mizpa og et udbredt Garn over Tabor. 2Og de afvegne ere dybt fordærvede; men jeg er den, som tugter dem alle sammen. 3Jeg kender Efraim, og Israel er ikke skjult for mig; thi nu har du, Efraim, bedrevet Hor, Israel er besmittet. 4Deres Idrætter tillade dem ikke at venæ om til deres Gud; thi der er en Horeriets Aand i deres Indre, og  Herren kende de ikke. 5Og Israels Stolthed vidner imod det; og Israel og Efraim skulle falde for deres Misgerning, Juda skal ogsaa falde med dem. 6Med deres Faar og med deres Øksne skulle de gaa hen for at søge  Herren, men ikke finde ham; han har draget sig bort fra dem. 7Imod  Herren have de handlet troløst, thi de fødte fremmede Børn; nu skal Nymaaneden fortære dem med deres Agre. 8Blæser i Trompeten i Gibea, i Basunen i Rama! raaber højt i Beth-Aven: Bag dig, Benjamin! 9Efraim skal blive øde paa Straflens Dag; iblandt Israels Stammer har jeg kundgjort, hvad der staar fast. 10Judas Fyrster ere blevne som de, der flytter Grænseskel; over dem vil jeg udøse min harme som Vand. 11Undertrykt el Efraim og knust i sin Ret; thi det tog sig for at vandre efter selvgjorte Bud. 12Og jeg er som Møl for Efraim og som Kræft for Judas Hus. 13Der Efiaim saa sin Sygdom og Juda sin Byld, da gik Efraim til Assyrien og sendte Bud til en stridbar Konge; men han skal ikke kunne læge eder, og Bylden skal ikke gaa bort fra eder. 14Thi jeg er som en Løve for Efraim og som en ung Løve for Judas Hus, jeg, jeg sønderriver og gaar bort, jeg tager det med, og ingen skal redde. 15Jeg vil gaa bort, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Trængsel, ville de søge mig.
Copyright information for Dan1871