Isaiah 2

1Dette er det Ord, som Esajas, Amoz's Søn, saa om Juda og Jerusalem. 2Og det skal ske i de sidste Dage at  Herrens Hus's Bjerg skal være grundfæstet oven paa Bjergene og ophøjet over Højene; og alle Hedninger skulle strømme til det. 3Og mange Folkeslag skulle komme og sige: Kommer, og lader os gaa op til  Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Hus, at han maa lære os sine Veje, at vi maa vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal ud aa Lov og  Herrens Ord fra Jerusalem. 4Og han skal dømme imellem Hedningelande og holde Ret for mange Folkeslag, og de skulle omsmede deres Sværd til Hakker og deres Spyd til Haveknive; et Folk skal ikke løfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere øve sig i Krig. 5Jakobs Hus! kommer, og Krig. der os vandre i  Herrens Lys! 6Men du har forskudt dit Folk Jakobs Hus; thi de have fuldt op af Østens Væsen og ere Tegnsudlæggere som Filisterne, og de have Behag i de fremmedes Børn. 7Og deres Land fyldtes med Sølv og Guld, og der er ingen Ende paa deres Liggendefæ; og deres Land fyldtes med Heste, og der er ingen Ende paa deres Vogne. 8Og deres Land fyldtes med Afguder; de tilbede deres Hænders Gerning, det, som deres Fingre have gjolt. 9Derfor nedbøjes Mennesket og Manden fornedres, og du tilgive dem det ej! - 10Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for  Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld. 11Et Menneskes stolte Øjne skulle ydmyges, og Mændenes Højhed skal nedbøjes; men  Herren skal alene være høj paa den Dag. 12Thi den  Herre Zebaoths Dag skal komme over hver hovmodig og høj og over hver ophøjet, at han skal fornedres, 13og over alle de høje og anselige Cedre paa Libanon og over alle Ege i Basan 14og over alle høje Bjerge og over alle anselige Høje 15og over hvert højt Taarn og over hver fast Mur 16og over alle Tharsis's Skibe og over alt, hvad der er lysteligt at skue. 17Og Menneskets Højhed skal nedbøjes, og Mændenes Højhed skal fornedres; og  Herren skal alene være høj paa den Dag. 18Og med Afguderne skal det være aldeles forbi. 19Og de skulle gaa ind i Klippers Huler og i Jordens Kuler for  Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han rejser sig for at forfærde Jorden. 20Paa den Dag skal Mennesket kaste sine Sølvafguder og sine Guldafguder, som de have gjort sig for at tilbede, bort til Muldvarpene og til Aftenbøkerne, 21for at ty ind i Klippernes Kløfter, i Fjeldenes Huler for  Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han rejser sig for at forfærde Jorden. 22Slaar ikke længer eders Lid til Mennesket, som har Aande i sin Næse; thi for hvad er vel han at agte?
Copyright information for Dan1871