Isaiah 22

Profeti imod Synernes Dal. Hvad fattes dig dog, at du med alle dine saaledes stiger op paa ragene? Du, som var fuld af Bruseri, du støjende Stad, du sublende By! dine ihjelslagne ere ikke ihjelslagne med Sværd og ikke døde i Kriben. Alle dine Fyrster ere flygtede til Hobe, uden Bue ere de fangne; alle, som fandtes i dig, ere fangne til Hobe, de maatte fly langt bort. Derfor siger jeg: Ser hort fra mig, jeg vil beskelig græde; trænger ikke paa for at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse. Thi der er en Forstyrrelses og Nedtrædelses og Forvirrings Dag fra Herren, den  Herre Zebaoth, i Synernes Dal, paa hvilken Murene blive nedbrudte, og man raaber imod Bjergene. Og Elam bar Kogger, fulgt af Vogne med Mænd paa og af Ryttere, og Kir blottede Skjoldet. Og det skete, at dine udvalgte Dale bleve fulde af Vogne, og Ryttere toge Stilling imod Porten. Og han borttog Dækket fra Juda; og du saa dig om paa den Dag efter Rustningen i Skovhuset. Og I saa Revnerne paa Davids Stad, at de vare mange, og I samlede den nederste Dams Vand. 10 Og I talte Jerusalems Huse og nedbrøde Huse for at befæste Muren. 11 Og I gjorde en Grav imellem de tvende Mure for Vandet af den gamle Dam; men I saa ikke hen til ham, som havde beskikket det, til ham, som havde besluttet det for lang Tid siden, saa I ikke. 12 Og Herren, den  Herre Zebaoth, opfordrede paa den Dag til Graad og Sorg og til at Herre Hovedet skaldet og til at ombinde sig med Sæk. 13 Men se, der er Fryd og Glæde, man ihjelslaar Øksne og slagter Faar, æder Kød og drikker Vin: "Lader os æde og drikke; thi vi skulle de i Morgen! 14 Men den  Herre Zebaoth har saaledes aabenbaret sig for mine Øren: Denne Misgerning skal ikke udsones for eder, inden I dø! siger Herren, den  Herre Zebaoth. 15 Saa sagde Herren, den  Herre Zebaoth: Gak, kom ind til denne Rentemester, til Sebna, snm er Hofmester, og sig til hem: 16 Hvad har du her? og hvem har du her, at som den, der lader hugge sin Grav i det høje, som den, der lade sig en Bolig udhule i Klippen! 17 Se,  Herren skal bortkaste dig med et Kast, du Mand! og skjule dig aldeles. 18 Han skal sno sig sammen i en Snoning, som en Bold, hen til et vidt og bredt Land; der skal du dø, og der skulle dine herlige Vogne komme hen, du, som er en Skændsel for din Herres Hus! 19 Og jeg vil støde dig ned fra. dit Stade, og han skal nedkaste dig fra din Plads. 20 Og det skal ske paa den Dag, da vil jeg kalde ad min Tjener Eliakim, Hilkias Søn. 21 Og jeg vil iføre ham din Kjortel og styrke ham med dit Bælte og give dit Herredømme i hans Haand; og han skal være en Fader for dem, som bo i Jerusalem, og for Judas Hus. 22 Og jeg vil lægge Nøglen til Davids Hus paa hans Skuldre, og han skal oplade, og ingen skal tillukke, oplade. 23 Og jeg vil fæste ham som en Nagle paa et fast Sted, og han skal være et Ærens Sæde for sin Faders Hus. 24 Og de skulle hænge paa ham al hans Haders Hus's Herlighed, de ædle og de vilde Skyld, alle Smaakar, havde Bægere og alle Flasker. 25 Paa den Dag, siger den  Herre Zebaoth, skal Naglen borttages, den, som var fæstet paa et fast Sted, og den skal afhugges og falde, og den Byrde, som hang derpaa, skal ødelægges; thi  Herren har talt det.
Copyright information for Dan1871