Isaiah 24

1Se,  Herren udtømmer Landet og gør det øde, og han forvender dets Skikkelse og adspreder dets indbyggere. 2Og det skal gaa Præten som Folket, Herren som Tjeneren, Fruen som Tjenestepigen; den, der sælger, som den, den køber; den, der laaner, som den, der udlaaner; den, som modtager paa Aager, som den, der sætter ud paa Aager. 3Landet skal blive helt udtømt og helt udplyndret; thi  Herren har talt dette Ord. 4Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de høje blandt Folket i Landet ere blevne afmægtige. 5Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de have overtraadt Love, forvendt skikke, gjort den evige Pagt til intet. 6Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som bo deri, maa bøde; derfor hensvinde de, som bo Landet, og der blive faa Mennesker tilovers. 7Mosten sørger, Vintræet vansmægter, alle de, som vare glade af Hjertet, sukke. 8Trommernes Glædeslyd er ophørt, de glades Bulder har ladet af; Harpes Glædesklang er ophørt. 9De drikke ikke Vin med Sang; den stærke drik er besk for dem, som drikke den. 10Den øde Stad er nedbrudt; hvert Hus er tillukket, at ingen gaar ind. 11Man jamrer paa Gaderne for Vinen; al Glæde er formørket, Landets Fryd er dragen bort. 12Det, som er bleven tilovers i Staden, er; kun Ødelæggelse, og Porten sønderslaas med Bulder. 13Thi saa skal det gaa midt i Landet, midt iblandt Folkene, som naar man har rystet et Olietræ, og som med Efterhøsten, naar Vinhøsten er endt. 14De skulle opløfte deres Røst, de skulle synge med Fryd, de skulle raabe højere end Havet for  Herrens Herligheds Skyld. 15Derfor ærer nu  Herren, I, som bo i Østen!  Herren Israels Guds Navn paa Øerne i Havet. 16Vi høre Lovsange fra Jordens yderste Ende: "Herlighed for den retfærdige!" men ulykkelige, ve mig! Røvere røve, ja Røvere røve Rov. 17Forfærdelse og Grav og Snare over dig, du Landets Indbygger! 18Og det skal ske, om nogen flyr for Forfærdelsens Røst, skal han falde i Graven, og den, som kommer op af Graven, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det høje have opladt sig, og Jordens Grundvold bæver. 19Jorden søndelslaas aldeles, Jorden sønderrives aldeles, Jorden bevæges did og did. 20Jorden raver som den drukne og svajer som Hængekøjen; dens Overtrædelse er svor over den og den falder og staar ikke op ydermere. 21Og det skal ske paa den Dag, at  Herren skal hjemsøge de højes Hær i det høje og Jordens Konger Jorden. 22Og de skulle samles til Hobe, som Fanger samles til en Hule og blive indelukkede i Fængsel; og efter mange Dage blive de hjemsøgte. 23Og Maanen skal beskæmmes og Solen skamme sig; thi den  Herre Zebaoth skal regere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældstes Ansigt er der Herlighed.
Copyright information for Dan1871