Isaiah 7

1Og det skete i de Dage, da Akas, Tothams Søn, Usias Sønnesøn, var Konge i Juda, at Rezin, Kongen af Syrien, og Israels Konge Peka, en Søn af Remalia, droge op imod Jerusalem for at føre Krig imod den; men de for maaede ikke at stride imod den. 2Da blev det kundgjort for Davids Hus og sagt: Syrerne have lejret sig i Efraim; da bævede hans Hjerte og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bæve for Vejret. 3Men  Herren sagde til Esajas: Gak nu ud imod Akas, du og Sear-Jasub, din Søn, til Enden af Vandledningen fra den Øverste Dam, ved den alfare Vej ved Blegerens Ager, 4og sig til ham: Var dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive forsagt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og Syrernes og Remalias Søns fnysende Vrede. 5Fordi Syrerne have lagt onde Raad op imod dig, ligeledes Efraim og Remalias Søn, sigende: 6Vi ville drage op imod Juda og ængste det og rive det til os, og vi ville gøre Tabeals Søn til Konge derudi: 7Saa siger den Herre,  Herre: Det skal ikke staa fast og ikke ske! 8Thi Damaskus er Hoved for Syrien og Rezin Hoved for Damaskus; og efter fem og tresindstyve Aar skal Efraim knuses, at det ikke mere skal være et Folk. 9Og Samaria er Hoved for Efraim og Remalias Søn Hoved for Samaria: Ere I ej troende, blive I ej boende. 10Jeg  Herren blev ved at tale til Akas og sagde: 11Begær dig et Tegn af  Herren, din Gud; begær det i det dybe eller oventil i det høje! 12Men Akas sagde: Jeg vil ikke begære og ikke friste  Herren. 13Da sagde han: Hører dog, I af Davids Hus! Er det eder lidet, at I falde Mennesker til Besvær, at I ogsaa ville falde min Gud til Besvær? 14Derfor skal Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder hans Navn Immanuel. 15Han skal æde Smør og Honning ved den Tid, han forstaar at forkaste det onde og at udvælge det gode. 16Thi førend Barnet forstaar at forkaste det onde og udvælge det bode, skal det Land, for hvis tvende Konger du gruer, vorde forladt. 17Over dig og over dit Folk og over din Faders Hus skal  Herren lade Dage komme, som ikke ele komne siden den Dag, Efraim faldt fra Juda: Kongen af Assyrieli. 18Og det skal ske, paa den Dag skal  Herren hvisle Fluerne hid, som ere yderst ved Ægyptens Floder, og Bierne, som ere i Assyriens Land, 19og de skulle komme og nedlade sig alle sammen i de Øde Dale og i Klippernes Revner og i alle Tornebuskene og paa alle Græsgangene. 20paa den Dag skal Herren rage Hovedet og Haarene paa Fødderne med en Ragekniv, som er lejet paa hin Side Floden, det er ved Kongen af Assyrien, og den skal obsaa aldeles borttage Skægget. 21Og det skal ske paa den Dag, da skal en Mand lade en Kviekalv og to Faar leve, 22og det skal ske, fordi de skulle give megen Mælk, at han kan æde Smør; thi hver, som bliver tilovers i Landet, skal æde Smør og Honning. 23Og det skal ske paa den Dag, at hvert Sted, hvor der var tusinde Vinstokke, tusinde Sekel Sølv værd, skal blive til Torn og Tidsel. 24Man skal gaa derhen med Pile og med Bue; thi alt Landet skal blive til Torn og Tidsel. 25Og til alle Bjerge, som hakkes med Hakken, skal man ikke kunne komme af Frygt for Torne og Tidsler; men de skulle være til at slippe Øksne løse paa og til at nedtrædes af Faar.
Copyright information for Dan1871