Jeremiah 26

1I Begyndelsen af Jojakims, Josias's Søns, Judas Konges Regering kom dette Ord fra  Herren saalunde: 2Saa siger  Herren: Stil dig i  Herrens Hus's Forgaard, og tal til alle Judas Stæder, som komme for at tilbede i  Herrens Hus, alle de Ord som jeg har befalet dig at tale til dem, du skal ikke tage et Ord derfra. 3Maaske de vilde høre og omvende sig, hver fra sin onde Vej, og jeg maatte angre det onde, som jeg teenker at gøre imod dem, for deres Idrætters Ondskabs Skyld. 4Og du skal sige til dem: Saa siger  Herren: Dersom I ikke høre mig om at vandre i min Lov, som jeg har sat for eders Ansigt, 5og om at høre paa mine Tjeneres, Profeternes Ord, som jeg sender til eder, baade tidligt og ideligt, uden at I have villet høre dem: 6Saa vil jeg gøre dette Hus ligt med. Silo og gøre denne Stad til en Forbandelse for alle Folkefærd paa Jorden. 7Og Præsterne og Profeterne og alt Folket hørte, at Jeremias talte disse Ord i  Herrens Hus. 8Og det skete, der Jeremias var færdig med at tale alt det, som  Herren havde befalet ham at tale til alt Folket, da grebe Præsterne og Profeterne og alt Folket ham og sagde: Du skal visselig dø! 9Hvorfor spaaede du i  Herrens Navn og sagde: Dette Hus skal blive ligesom Silo, og denne Stad skal ødelægges, saa at ingen skal bo der? Og alt Folket samlede sig imod Jeremias i  Herrens Hus, 10Og Judas Fyrster hørte disse Ord og de gik op fra Kongens Hus og til  Herrens Hus, og de satte sig ved Indgangen til  Herrens nye Port 11Og præsterne og Profeterne sagde til Fyrsterne og til alt Folket saaledes: Dødsdom over denne Mand thi han har spaaet imod denne Stad saaledes som I have hørt med eders Øren. 12Men Jeremias sagde til alle Fyrsterne og til alt Folket saaledes  Herren har sendt mig til at spaa imod dette Hus og imod denne Stad og til at forkynde alle de Ord, Søn I have hørt. 13Saa bedrer nu eder Veje og eders Idrætter, og høre  Herren eders Guds Røst, saa skal  Herren angre det onde, som han ha talt imod eder. 14Og jeg, se! Jeg er i eders Haand; gører imod mig som det er godt, og som det er ret for eders Øjne. 15Kun det skulle vide, at dersom I dræbe mig, da ville I bringe uskyldigt Blod over eder og over denne Stad og over dens Indbyggere; thi i Sandhed  Herren har sendt mig til eder for at tale alle disse Ord for edes Øren. 16Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og til Profeterne: Der bør ingen Dødsdom fældes over enne Mand; thi har han talt til os  Herren vor Guds Navn. 17Og nogle Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til hele Folkets forsamling saaledes: 18Morasktiten Zika spaaede i Ezekias's, Judas Konges Dage, og sagde til alt Judas Folk: Saa siger den  Herre Zebaoth: Den skal pløjes som en Ager og Jerusalem blive til Stenhobe og Husets Bjerg til Skovhøje. 19Mon Ezekias, Judas Konge, og al Juda straks dræbte ham frygtede han ikke  Herren og bad ydmygt for  Herrens Ansigt, saa at  Herren angrede det Onde, som han havde talt imod dem? og vi, vi bringe en stor Ulykke over vore Sjæle. 20Der var ogsaa en Mand, som spaaede i  Herrens Navn, Urias, Semajas's Søn, fra Kirjath-Jearim; og han spaaede imod denne Stad og imod dette Land; aldeles som Jeremias's Ord vare. 21Og Kong Jojakim og alle hans vældige og alle Fyrsterne hørte hans Ord, og Kongen søgte at dræbe ham; men Urias hørte det og frygtede og flyede og kom til Ægypten. 22Men Kong Jojakim sendte Mænd til Ægypten, nemlig Elzzatan, Akbors, Søn, og nogle Mænd med ham til Ægypten. 23Og de førte Urias fra Ægypten og bragte ham til Kong Jojakizn, og denne slog ham ihjel med Sværdet og lod hans døde Krop kaste i de meniges Grave. 24Kun Ahikams, Safans Søns, Haand var med Jeremias, saa at man ikke gav ham i Folkets Haand til at dræbes.
Copyright information for Dan1871