Jeremiah 30

1Det Ord, som kom til Jeremias fra  Herren, saalydende: 2Saa siger  Herren, Israels Gud: Skriv dig alle de Ord, som jeg har talt til dig, i en Bog. 3Thi se, de Dage komme, siger  Herren, da vil jeg vende mit Folk Israels og Judas Fangenskab, siger  Herren, og føre dem tilbage til det Land, som jeg har givet deres Fædre, at de skulle eje det. 4Og disse ere Ordene, som  Herren talte til Israel og Juda: 5Thi saa siger  Herren: Forfærdelses Røst have vi hørt; der er Skræk og ikke Fred. 6Spørger dog og ser, om en Mand føder? hvorfor saa jeg hver Mand med sine Hænder paa sine Lænder som hun, der føder, og at alle Ansigter ere omskiftede til Bleghed? 7Ve! thi stor er denne Dag, saa den er uden Lige; og det er en Trængsels Tid for Jakob; dog skal han blive frelst derfra. 8Og det skal ske paa den Dag, siger den  Herre Zebaoth, at jeg vil bryde hans Aag af din Hals og sønderrive dine Baand; og de fremmede skulle ikke ydermere bringe dem til at tjene sig. 9Men de skulle tjene  Herren deres Gud og David deres Konge, som jeg vil oprejse dem. 10Frygt da ikke, du min Tjener Jakob! siger  Herren, og vær ikke forfærdet, Træl! thi se, jeg frier dig ud fra et langt fraliggende Land og din Sæd ud fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal komme tilbage og bo rolig og tryg, og ingen skal forfærde ham. 11Thi jeg er med dig, siger  Herren, for at frelse dig, thi jeg vil lade det tage en Ende med alle de Folkeslag, iblandt hvilke jeg adspredte dig; kun med dig vil jeg ikke lade det tage Ende; men jeg vil tugte dig med Maade og ikke lade dig slippe aldeles fri. 12Thi saa siger  Herren: Svart er dit Brud, ondartet mit Saar. 13Ingen tager sig af din Sag til Helbredelse; der er ingen Lægedom, ingen Forbinding for dig. 14Alle dine Elskere have glemt dig, de søge dig ikke; thi jeg har slaget dig, ligesom man slaar en Fjende, med en svar Tugtelse, fordi dine Misgerninger ere mangfoldige, fordi dine Synder ere talrige. 15Hvorfor raaber du over dit Brud, at din Pine er saa svare fordi dine Misgerninger ere mangfoldige, fordi dine Synder ere talrige; har jeg gjort disse Ting ved dig. 16Derfor skulle alle, som fortære dig, blive fortærede, og alle dine Modstandere skulle alle sammen gaa i Fangenskab; og de, som udplyndrede dig, skulle udplyndres, og alle dem, som berøvede dig, vil jeg bive hen til Rov. 17Thi jeg vil lade din Helbredelse tage til og læge mig for dine Saar, siger  Herren; thi de kaldte dig den fordrevne, de saade: Det er Zion, ingen spørgel efter hende. 18Saa siger  Herren: Se, jeg vil omvende Fangenskabet for Jakobs Telte og forbarme mig over hans Boliger; og Staden skal bygges paa sin Høj, og der skal blive Palads efter sin Vis. 19Og Taksigelse og de legendes Røst skal udgaa fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe. 20Og hans Sønner skulle volde som fordum, og hans Menighed skal befæstes for mit Ansigt; og jeg vil hjemsøge alle dem, som fortrykke ham. 21Og hans Fyrste skal nedstamme fra ham selv, og hans Hersker skal udgaa fra hans Midte, og ham vil jeg lade nærme sig, og han skal komme nær til mig; thi hvo er ellers den, som har sat sit Hjerte i Borgen for at komme nær til mig? siger  Herren. 22Og I skulle være mit Folk, og jeg vil være eders Gud. 23Se, en  Herrens Storm, Fortørnelse, farer ud, og en hvirvlende Storm, den skal hvirvle over de ugudeliges Hoved. 24 Herrens brændende Vrede skal ikke vende om, førend han har udført, og førend han har fuldkommet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skulle I faa Forstand derpaa.
Copyright information for Dan1871