Jeremiah 31

1Paa den Tid, siger  Herren, vil jeg være alle Israels Slægters Gud, og de skulle være mit Folk. 2Saa siger  Herren: Et Folk, som er overblevet fra Sværd, har fundet Naade i Ørken; jeg gaar hen for at skaffe Israel Hvile. 3 Herren har ladet sig se for mig fra det fjerne: Jeg har elsket dig med en evig Kærlighed; derfor har jeg bevaret dig Miskundhed. 4Endnu vil jeg opbygge dig; og du skal bygges, du Israels Jomfru! endnu skal du pryde dig med Pauker og gaa ud i de legendes Dans. 5Endnu skal du plante Vingaarde paa Samarias Bjerge; de, som plante, skulle plante dem og tage dem i Brug. 6Thi der kommer en Dag, da Vægtere paa Efraims Bjerg skulle raabe: Staar op, og lader os gaa op til Zion, til  Herren vor Gud. 7Thi saa siger  Herren: Fryder eder over Jakob med Glæde, og jubler over det første af Folkene, lader det høres, priser og siger:  Herre, frels dit Folk, det overblevne af Israel. 8Se, jeg fører dem fra Nordenland og vil samle dem fra det yderste af Jorden; iblandt dem skal der være blinde og halte, frugtsommelige og fødende til Hobe; de skulle komme hid tilbage som en stor Forsamling. 9De skulle komme med Graad, og under deres ydmyge Banner vil jeg føre dem frem; jeg vil lede dem til Vandbække paa en jævn Vej, hvor de ikke skulle støde sig; thi jeg er bleven Israels Fader, og Efraim, han er min førstefødte Søn. 10Hører, I Hedninger I  Herrens Ord og kundgører det paa Øerne i det fjerne og siger: Den, som adspredte Israel, skal samle det og bevare det som en Hyrde sin Hjord. 11Thi  Herren har løskøbt Jakob og igenløst ham af dens Haand, som var stærkere end han. 12Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høj og strømme til  Herrens gode Gaver, til Korn og til Most og til Olie og til unge Faar og Øksne; og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves mere. 13Da skal en Jomfru glæde sig i Dans, og unge og gamle til Hobe; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse. 14Og jeg vil vederkvæge Præsternes Sjæl med det fede, og mit Folk, de skulle mættes med mine Gaver, siger  Herren. 15Saa siger  Herren: Der er hørt en Røst i Rama, en Klage, en bitter Graad, Rakel græder over sine Børn; hun vægrer sig ved at lade sig trøste over sine Børn, thi de ere ikke mere til. 16Saa siger  Herren: Hold din Røst fra Graad og dine Øjne fra Taarer; thi der er Løn for dit Arbejde, siger  Herren; og de skulle komme tilbage fra Fjendens Land. 17Og der er Haab far din sidste Tid, siger  Herren; og Børnene skulle komme igen til deres Landemserker. 18Jeg har hørt Efraim ynkeligt klage: Du har tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke er tæmmet; omvend mig, og jeg vil omvende mig; thi du er  Herren min Gud. 19Thi efter at jeg havde vendt mig bort, angrede jeg det, og efter at jeg var kommen til at erkende det, slog jeg mig paa Hoften; jeg var beskæmmet og skammede mig, thi jeg maatte bære min Ungdoms Skændsel. 20Er da Efraim mig en dyrebar Søn? eller er han mit Yndlingsbarn? thi saa ofte jeg end har talt imod ham, kommer jeg ham dog endnu flittigt i Hu; derfor bruser mit Indre for ham, jeg vil forbarme mig over ham, siger  Herren. 21Oprejs dig Vejvisere, sæt dig Mærkestene, agt vel paa Stien, den Vej, ad hvilken du gik bort; vend tilbage, du Israels Jomfru, vend tilbage til disse dine Steder. 22Hvor længe vil du fare omkring, du frafaldne Datter; thi  Herren skaber nyt paa Jorden: Kvinde skal omgive Manden. 23Saa siger den  Herre Zebaoth, Israels Gud: Endnu skulle de sige dette Ord i Judas Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fangenskab:  Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig I du hellige Bjerg I 24Og Juda og alle hans Stæder skulle bo derudi til Hobe, de, som dyrke derudi til Hobe, de, som dyrke Ageren, og de, som drage om med ren, Hjorden. 25Thi jeg vederkvæger den trætte Sjæl og mætter hver vansmægtet Sjæl. 26Derfor vaagnede jeg op og saa, og min Søvn var mig sød. 27Se, de Dage komme, siger  Herren, da jeg vil besaa Israels Hus og Judas Hus med en Sæd af Folk og med en Sæd af Kvæg. 28Og det skal ske, at ligesom jeg var aarvaagen over dern til at oprykke og til at nedrive og til at nedbryde og til at ødelægge og til at handle ilde med dem: Saaledes vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger  Herren. 29I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer, og Børnenes Tænder bleve Ømme; 30men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme. 31Se, de Dage komme, siger  Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus; 32ikke efter den Pagt, som jeg sluttede Ined deres Fædre, der jeg tog dem ved Haanden for at udføre dem af Ægyptens Land, hvilken Pagt med mig de brøde, endskønt jeg var deres Ægtemand, siger  Herren; 33men dette er Pagten, som jeg vil slutte med Israels Hus, efter disse Dage, siger  Herren: Jeg giver min Lov i deres Indre og skriver den i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk. 34Og de skulle ikke mere lære nogen sin Næste eller nogen sin Broder, sigende: Kender  Herren; thi de skulle alle kende mig, baade de smaa og de store iblandt dem, siger  Herren; thi jeg vil forlade dem deres Skyld og ikke ydermere komme deres Synd i Hu. 35Saa siger  Herren som sætter Solen til Lys om Dagen, Maanens og Stjernernes Love til Lys om Natten, han, som oprører Havet, at dets Bølger bruse,  Herre Zebaoth er hans Navn: 36Dersom disse Love vige for mit Ansigt, siger  Herren, da skal og Israels Sæd ophøre med at være et Folk for mit Ansigt alle Dage. 37Saa siger  Herren: Dersom Himlene heroventil kunne maales, og Jordens Grundvold hernedentil kan udforskes, saa vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de have gjort, siger  Herren. 38Se, de Dage komme, siger  Herren, da Staden skal bygges for  Herren, fra Hananeels Taarn indtil Hjørneporten. 39Og over for den skal Maalesnoren gaa videre over Garebs Høj og vende sig om imod Goat. 40Og den hele Dal med Aadslerne og Asken og alle Markerne indtil Kedrons Bæk, indtil Hesteportens Hjørne imod Østen skal være  Herren en Helligdom; den skal ikke forstyrres og ikke nedbrydes mere evindelig.
Copyright information for Dan1871