Job 41

Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt? Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed. Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker? Hvo har opladt dens Ansigts Døre omkring dens Tænder er der Rædsel. Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl. Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem. Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke. Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne. ere som Morgenrødens Øjenlaage. 10 Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud. 11 Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel. 12 Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund. 13 Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den. 14 Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges. 15 Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten. 16 Naar den farer op, grue de stærkke; af Angest forfejle de Maalet. 17 Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse. 18 Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ. 19 lngen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner. 20 Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind. 21 Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet. 22 Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel. 23 Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret. 24 Der er ingen, som kan lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt. 25 Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
Copyright information for Dan1871