Joel 1

1 Herrens Ord, som kom til Joel Pethuels Søn. 2Hører dette, I gamle! og laaner øren, alle Landets Indbyggere! mon saadant er sket i eders Dage eller i eders Fædres Dage? 3Fortæller eders Børn derom, og eders Børn fortælle deres Børn og deres Børn den næste Slægt! 4Hvad Høskrækken lod overblive aad Græshoppen, og hvad Græshoppen lod overblive, aad Oldenborren, og hvad Oldenborren lod overblive, aad Kornormen. 5Vaagner op, I drukne, og græder! og hyler, alle I, som drikke Vin, over Mosten! thi den er reven bort fra eders Mund. 6Thi et Folk er draget op. over mit Land, stærkt og ikke til at tælle; det har Tænder som Løvers Tænder og Kindtænder som Løvindens. 7Det har ødelagt mit Vintræ og knækket mit Figentræ; det har gjort det aldeles bart og kastet det ned, Rankerne derpaa ere blevne hvide. 8Hyl som en Jomfru, der har iført sig Sæk for sin Ungdoms Brudgom! 9Madoffer og Drikoffer er revet bort I for  Herrens Hus, Præsterne,  Herrens Tjenere, sørge 10Marken er ødelagt, Jordbunden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, Olien er sygnet hen. 11Agerdyrkerne ere beskæmmede, Vingaardsmændene hyle over Hveden og over Bygget; thi Høsten paa Marken er gaaet, tabt. 12Vintræet er fortørret, og Figentræet er sygnet hen; Granatæbletræet, selv Palmetræet og Æbletræet, alle Træer paa Marken ere fortørnede; ja, Fryd er skamtuld vegen bort fra Menneskenes Børn. 13Omgjorder eder og sørger, I Præster! hyler, I Altertjenere! gaar ind, tilbringer Natten i Sørgedragt, I min Guds Tjenere! thi Madoffer og Drikoffer er forment eders Guds Hus. 14Helliger en Faste, udraaber en Forsamling, samler de Ældste, alle Landets Indbyggere til  Herrens eders Guds Hus, og raaber til  Herren! 15Ve, den Dag! thi  Herrens Dag er nær og skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige. 16Er ikke Føden reven bort for vore Øjne, Glæde og Fryd fra vor Guds Hus? 17Sædekornene ere raadnede under Jordskorpen, Forraadshusene ligge øde, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er blevet til Skamme. 18Hvor sukker dog Kvæget! Øksnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Græsgang, ogsaa Faarehjordene maa bøde. 19Til dig,  Herre! vil jeg raabe; thi en Ild har fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue har svedet alle Træerne paa Marken. 20Ogsaa Dyrene paa Marken se sukkende op til dig; thi Vandstrømmene ere udtørrede, og en Ild har fortæret Græsgangene i Ørken.
Copyright information for Dan1871