Joshua 14

1Og dette er det, som Israels Børn arvede i Kanaans Land, som Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israels Børns Stammer, uddelte dem til Arv, 2ved Lodkastning om deres Arv, som  Herre havde befalet ved Mose, at give de ni Stammer og den halve Stamme 3Thi Mose havde givet de to Stammer og den halve Stamme Arv paa hin Side Jordanen; men han gav, ikke Leviterne Arv midt ibland dem. 4Thi Josefs Børn vare to Stammer, Manasse og Efraim; men de gave ikke Leviterne nogen Del i Landet, uden Stæder at bo udi og Markerne deromkring for deres Kvæg og for deres Gods. 5Som  Herren bød Mose, saa gjorde Israels Børn og de delte Landet. 6Og Judas Børn gik frem til Josva i Gilgal, og Kaleb, Jefunne den Kenisiters Søn, sagde til ham: Du ved det Ord, som  Herren talede til Mose, den Guds Mand, angaaende mig og dig i Kades-Barnea. 7Jeg var fyrretyve Aar gammel, der Mose,  Herrens Tjener, sendte mig fra Kades-Barnea til at spejde Landet; og jeg bragte ham Svar igen, ligesom jeg mente. 8Men mine Brødre, som gik op med mig; mistrøstede Folkets Hjerte; men jeg efterfulgte  Herren min Gud fuldkommeligen. 9Da svor Mose paa den samme Dag og sagde: Det Land, som din Fod traadte paa, skal blive dig og dine Børn til Arv evindeligen, fordi du fuldkommeligen efterfulgte  Herren min Gud. 10Og nu, se,  Herren har ladet mig leve, som han sagde, disse fyrretyve og fem Aar, fra den Tid da  Herren talede dette Ord til Mose, den Gang Israel vandrede i Ørken; og nu, se, jeg er i Dag fem og firsindstyve Aar gammel. 11Jeg er endnu i Dag saa stærk, som paa den Dag, der Mose sendte mig: Som min Kraft var da, saa er og min Kraft nu til Krigen og til at gaa ud og til at gaa ind. 12Saa giv mig nu dette Bjerg, som  Herren talede om paa den samme Dag; thi du hørte paa den samme Dag, at Anakiterne ere der, og store og faste Stæder; maaske  Herren vil være med mig, at jeg kan fordrive dem, ligesom  Herren har sagt. 13Saa velsignede Josva ham, og han gav Kaleb, Jefunne Søn, Hebron til Arv. 14Derfor blev Hebron Kaleb, Jefunne den Kenisiters Søn, til Arv indtil denne Dag, fordi han; fuldkommeligen efterfulgte  Herren Israels Gud. 15Men Hebron kaldtes tilforn Arbas Stad, han var det største Menneske iblandt Anakiterne; og Landet hvilede fra Krig.
Copyright information for Dan1871