Joshua 4

1Og det skete, der alt Folket var gaaet helt over Jordanen, da sagde  Herren til Josva: 2Tager eder tolv Mænd af Folket, een af hver Stamme, 3og byder dem og; siger: Optager eder herfra, midt af Jordanen, tolv Stene fra det Sted, som Præsternes Fødder staa fast paa, og bærer dem over med eder og lader dem blive paa det Sted, hvor I blive denne Nat over. 4Da kaldte Josva ad de tolv Mænd, som han havde til Rede af Israels Børn, een Mand af hver Stamme; 5og Josva sagde til dem: Gaar over frem foran  Herren eders Guds Ark til midt i Jordanen, og opløfter eder hver een Sten paa sin Skulder efter Tallet paa Israels Børns Stammer, 6at det skal være et Tegn midt iblandt eder, naar eders Børn her efter spørger og sige: Hvad betyde eder disse Stene? 7Og I skulle sige til dem, at Jordanens Vand blev af skaaret for  Herrens Pagts Ark; der den gik igennem Jordanen, da blev Jordanens Vand afskaaret; og disse Stene skulle være til en Ihukommelse for Israels Børn evindeligen. 8Og Israels Børn gjorde saaledes, som Josva bød, og optoge tolv Stene midt af Jordanen, som  Herren havde sagt til Josva, efter Tallet paa Israels Børns Stammer; og de førte dem med sig over til det Sted hvor de bleve om Natten, og de lode dem blive der. 9Og tolv Stene oprejste Josva midt i Jordanen, nede, hvor Præsterne, som bare Pagtens Ark, havde staaet med deres Fødder, og de ere der indtil denne Dag. 10Og Præsterne, som bare Arken, bleve staaende midt i Jordanen, indtil hvert Ord var fuldkommet, som  Herren havde budet Josva at tale til Folket, efter alt det, som Mose havde befalet; Josva; og Folket skyndte sig og gik over. 11Og det skete, der det ganske Folk var gaaet helt over, da kom  Herrens Ark og Præsterne over, for Folkets Ansigt. 12Og Rubens Børn og Gads Børn og Halvdelen af Manasse Stamme gik over bevæbnede, foran Israels Børns Ansigt, saaledes som Mose havde talet til dem. 13Ved fyrretyve Tusinde, bevæbnede til Strid, gik de over for  Herrens Ansigt til Krigen paa Jerikos slette Marker. 14Paa den Dag gjorde  Herren Josva stor for al Israels Øjne; og de frygtede ham, saaledes som de frygtede Mose, alle hans Livs Dage. 15Og  Herren sagde til Josva 16Byd Præsterne, som bære Vidnesbyrdets Ark, at de stige op af Jordanen. 17Saa bød Josva Præsterne, og sagde: Stiger op af Jordanen 18Og det skete, der Præsterne, som bare  Herrens Pagts Ark, stege op midt af Jordanen, saa snart Præsternes Fodsaaler havde betraadt det tørre, da kom Jordanens Vand, tilbage til sit Sted og gik som tilforn over alle sine Bredder. 19Og Folket steg op af Jordanen paa den niende Dag i den første Maaned, og de lejrede sig i Gilgal, paa Østgrænsen af Jerikos Landemærke. 20Og de tolv Stene, som de toge af Jordanen, oprejste Josva i Gilgal. 21Og han sagde til Israels Børn: Naar eders Børn herefter spørge deres Fædre og sige: Hvad betyde disse Stene 22da skulle I kundgør eders Børn det og sige: Israel gik paa det tørre igennem denne Jordan, 23thi  Herren eders Gud udtørrede Jordanens Vande for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom  Herren eders Gud gjorde ved det røde Hav, hvilket han udtørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over, 24at alle Folk paa Jorden skulle kende  Herrens Haand, at den er stærk, at I skulle frygte  Herren eders Gud alle Dage.
Copyright information for Dan1871