Joshua 9

1Og det skete, der alle Kongerne, som vare paa denne Side Jordanen, i Bjerglandet og i Lavlandet og paa hele Kysten af det store Hav tværs overfor Libanon, samt Hethiterne og Amoriterne, Kananiterne og Feresiterne, Heviterne og Jebusiterne, hørte det: 2Da samlede de sig til Hobe at stride imod Josva og imod Israel endrægteligen. 3Da Indbyggerne af Gibeon havde hørt, hvad Josva havde gjort ved Jeriko og Ai, 4da handlede ogsaa de med List og gik hen og gave sig ud for Sendebud; og de toge gamle Sække paa deres Asener og gamle sønderrevne og bødede Læderflasker til vin 5og gamle og lappede Sko paa deres Fødder og gamle Klæder paa sig, og alt Brødet til deres Tæring var tørt og mullent. 6Og de gik til Josva i Lejren ved Gilgal, og de sagde til ham og til Israels Mænd: Vi ere komne fra et langt fra liggende Land, saa gører nu Pagt med os. 7Da sagde Israels Mænd til Heviten: Maaske du bor midt iblandt os, hvorledes kunne vi da gøre Pagt med dig. 8Og de sagde til Josva: Vi ere dine Tjenere; og Josva sagde til dem: Hvo ere I, og hvorfra komme I? 9Og de sagde til ham: Dine Tjenere ere komne fra et saar langt fra liggende Land for  Herren din Guds Navns Skyld; thi vi have hørt hans Rygte og alt det, som han gjorde i Ægypten. 10Og alt det, som han gjorde ved Amoriternes to Konger, som vare paa hin Side Jordanen, ved Sihon, Kongen i Hesbon, og ved Og, Kongen i Basan, som var i Astharoth. 11Derfor sagde vore Ældste og alle vort Lands Indbyggere til os saalunde: Tager Tæring med eder paa Vejen og gaar dem i Møde, og siger til dem: Vi ere eders Tjenere, saa gører nu Pagt med os. 12Dette er vort Brød, det toge vi varmt med os paa Rejsen fra vore Huse den Dag, vi gik ud for at vandre til eder; men se, nu er det tørt; og det er mullent. 13Og disse ere Læderflasker til Vin, som vi fyldte, der de vare nye, se, de ere og sønderrevne; og disse vore Klæder og vore Sko ere blevne gamle for denne saare lange Vejs SkyId. 14Saa toge Mændene af deres Rejsekost, og de spurgte ikke  Herrens Mund ad. 15Og Josva gjorde Fred med dem og gjorde Pagt med dem, at han vilde lade dem leve; og Menighedens Fyrster tilsvore dem det. 16Men det skete, der tre Dage vare til Ende, efter at de havde gjort Pagt med dem, da hørte de, at de vare nær hos dem, og at de boede midt iblandt dem. 17Thi der Israels Børn rejste frem, da kom de paa den tredje Dag til deres Stæder; og deres Stæder vare Gibeon og Kefira og Beeroth og Kirjath Jearim. 18Og Israels Børn ihjelslog dem ikke; thi Menighedens Fyrste havde tilsvoret dem ved  Herren Israels Gud, og al Menigheden knurrede mod Fyrsterne. 19Da sagde alle Fyrsterne til hele Menigheden: Vi have tilsvoret dem ved  Herren, Israels Gud; derfor kunne vi nu ikke røre dem. 20Dette ville vi gøre dem Vi ville lade dem leve, at der ikke skal komme en Vrede over os for den Eds Skyld, som vi have tilsvoret dem. 21Fremdeles sagde Fyrsterne til dem: Lader dem leve, at de man være Vedhuggere og Vanddragere for hele Menigheden, ligesom Fyrsterne have sagt til dem. 22Da kaldte Josva ad dem og talede til dem og sagde: Hvi bedroge I os og sagde: Vi bo saare langt fra eder, og I bo dog midt iblandt os 23Derfor skulle I nu være forbandede, saa at der ikke skal være nogen iblandt eder, som jo er Træl, Vedhugger eller Vanddrager til min Guds Hus. 24Og de svarede Josva og sagde: Fordi det blev dine Tjenere sikkert tilkendegivet, hvad  Herren din Gud bød Mose sin Tjener, at han vilde give eder alt Landet og ødelægge alle Landets Indbyggere for eders Ansigt, saa frygtede vi saare for vort Liv for eders Ansigt og have gjort denne Gerning. 25Men nu, se, vi ere i din Haand som det er godt og som det er ret for dine Øjne at gøre os, det gør! 26Og han gjorde saaledes mod dem og han reddede dem fra Israels Børns Haand, og de sloge dem ikke ihjel. 27Og Josva satte dem paa den samme Dag til Vedhuggere og Vanddragere for Menigheden og for  Herrens Alter indtil denne Dag, ved det Sted, som han vilde udvælge.
Copyright information for Dan1871