Judges 3

1Og disse ere de Hedninger, som  Herren lod blive for ved dem at forsøge alle dem af Israel, som ikke vidste noget af alle Krigene med Kanaan; 2kun for at Israels Børns Slægter kunde lære at forstaa sig paa Krig, kun de, som ikke tilforn havde kendt dertil: 3Filisternes fem Fyrster og alle Kananiterne, og Sidonierne og Heviterne, som boede paa Libanons Bjerg fra Bjerget Baal-Hermon, indtil man kommer til Hamath. 4Og de bleve for at forsøge Israel ved dem, for at faa at vide, om de vilde lyde  Herrens Bud, hvilke han havde budt deres Fædre ved Mose. 5Og Israels Børn boede midt iblandt Kananiterne, Hethiterne og Amoriterne og Feresiterne og Heviterne og Jebusiterne. 6Og de toge sig deres Døtre til Hustruer, og deres Døtre gave de til deres Sønner, og de tjente deres Guder. 7Og Israels Børn gjorde det, som var ondt for  Herrens Øjne, og forglemte  Herren deres Gud og tjente Baalerne og Astarterne. 8Da optændtes  Herrens Vrede over Israel, og han solgte dem i Kusan-Risathaims Haand, som var Konge i Aram Naharaim, og Israels Børn tjente Kusan-Risathaim otte Aar. 9Da raabte Israels Børn til  Herren, og  Herren oprejste Israels Børn en Frelser, og han frelste dem, nemlig Othniel, en Søn af Kenas, Kalebs yngre Broder. 10Og  Herrens Aand var over ham, og han dømte Israel og drog ud til Krig, og  Herren gav Kusan-Risathaim, Kongen af Aram, i hans Haand, og hans Haand var stærk over Kusan-Risathaim. 11Og Landet havde Ro fyrretyve Aar; og; Othniel, Kenas Søn, døde. 12Men Israels Børn bleve ved at; gøre det, som var ondt for  Herrens Øjne, Da gav  Herren Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi de gjorde, hvad der var ondt i  Herrens Øjne. 13Og han samlede til sig; Ammons Børn og Amalek; og han gik hen og slog Israel; og de indtoge Palmestaden. 14Og Israels Børn tjente Eglon, Moabiternes Konge, atten Aar. 15Da raabte Israels Børn til  Herren, og  Herren oprejste dem en Frelser, Ehud, Geras Søn, en Benjaminit, en Mand, som var kejthaandet; og Israels Børn sendte Eglon, Moabiternes Konge, Skænk ved hans Haand. 16Og Ehud gjorde sig et Sværd, og det var tveægget, en Alen langt; og han spændte det under sine Klæder paa sin højre Hofte, 17og han førte Skænken frem til Eglon, Moabiternes Konge; men Eglon var en saare fed Mand. 18Og det skete, der han var færdig med at fremføre Skænken, da lod han Folket fare, som havde baaret Skænken. 19Men han vendte tilbage fra Stenbrudene, som vare ved Gilgal, og han lod sige: Jeg har et hemmeligt Ord til dig, o Konge! Da sagde denne: Stille! og alle, som stode hos ham, gik ud fra ham. 20Og Ehud kom ind til ham og han sad ene i sin Sommersal, og Ehud sagde: Jeg har Guds Ord, til dig; da stod han op af Tronen. 21Og Ehud udrakte sin venstre Haand og tog Sværdet fra sin højre Hofte, og han stødte det i hans Bug. 22Og Hæftet gik ogsaa ind efter Bladet, og Fedmen lukkede til efter Bladet; thi han drog ikke Sværdet ud af hans Bug, og Skarnet gik ud. 23Da gik Ehud ud igennem Forsalen; og han tillukkede Salsdørene efter sig lukkede dem i Laas. 24Der han gaaet ud, da kom hins Tjenere, og de saa, og se, Salsdørene vare lukkede i Laas; og de sagde: Han tildækker visseligen sine Fødder i Kammeret ved Sommersalen. 25Og de ventede, indtil de skammede sig, og se, han oplukkede ikke Salsdørene; da toge de Nøglen og lukkede op, og se, da var deres Herre falden til Jorden og var død. 26Men Ehud undkom, medens de tøvede; og han gik forbi Stenbrudene og undkom til Seirath. 27Og det skete, der han kom derhen, da blæste han i Trompeten paa Efraims Bjerg; og Israels Børn droge ned med ham af Bjerget, og han gik foran dem. 28Og han sagde til dem: Følger efter mig, thi  Herren har givet eders Fjender Moabiterne i eders Haand; og de droge ned efter ham og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og de lode ingen Mand gaa over. 29Og de sloge Moabiterne paa den Tid, ved ti Tusinde Mænd, hver trivelig og hver kraftig Mand; og ikke een Mand undkom. 30Saa bleve Moabiterne ydmygede paa den samme Dag under Israels Haand, og Landet havde Ro firsindstyve Aar. 31Og efter ham var Samgar, Anaths Søn, og han slog Filisterne, seks Hundrede Mænd, med en Oksedriverstav; og han frelste ogsaa Israel.
Copyright information for Dan1871