Leviticus 10

1Og Arons Sønner, Nadab og Abihu toge hver sit Ildkar og lagde Ild derudi og lagde Røgelse derpaa, og de bragte fremmed Ild for  Herrens Ansigt, hvilket han ikke havde befalet dem. 2Da for en Ild ud fra  Herrens Ansigt og fortærede dem, og de døde for  Herrens Ansigt. 3Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som  Herren har talet og sagt: Jeg vil helliggøres i dem, som staa mig nær, og jeg vil herliggøres for alt Folkets Aasyn; og Aron tav. 4Men Mose kaldte ad Misael og ad Elzafan, Sønner af Usiel, Arons Farbroder, og sagde til dem: Træder frem, bærer eders Brødre fra Helligdommen hen uden for Lejren. 5Og de traadte frem og bare dem i deres Kjortler hen udenfor Lejren, som Mose havde sagt. 6Da sagde Mose til Aron og til hans Sønner, Eleasar og Ithamar I skulle ikke blotte eders Hoveder ej sønderrive eders Klæder, at I ikke skulle dø, og Herren skulde blive vred paa al Menigheden; men lader eders Brødre af alt Israels Hus græde over denne Brand, som  Herren har optændt. 7Men I skulle ikke gaa ud af Forsamlingens Pauluns Dør, at I ikke skulle dø, thi  Herrens Salveolie er paa eder; og de gjorde efter Mose Ord. 8Men  Herren talede til Aron og sagde: 9Du og dine Sønner med dig skulle ikke drikke Vin eller stærk Drik, naar I gaa ind i Forsamlingens Paulun, paa det I ikke skulle dø; det skal være en evig Skik hos eders Eferkommere, 10for at I kunne gøre Skilsmisse imellem det hellige og det vanhellige og imellem det urene og det rene, 11og for at kunne lære Israels Børn alle de Skikke, som  Herren har sagt til dem ved Mose. 12Mose sagde til Aron og til hans Sønner, Eleasar og Ithamar, som vare overblevne: Tager det Madoffer, det som er levnet fra  Herrens Ildoffer, og æder det med usyret Brød ved Alteret; thi det er en højhellig Ting. 13Men I skulle æde det paa et helligt Sted; thi det er din beskikkede Del og dine Sønners beskikkede Del af  Herrens Ildofre; thi saaledes er mig befalet. 14Men Rørelsens Bryst og Gavens Bov skulle I æde paa et rent Sted, du og dine Sønner og dine Døtre med dig; thi til din beskikkede Del og dine Børns beskikkede Del ere de givne af Israels Børns Takofre. 15Gavens Bov og Rørelsens Bryst, som høre til Ildofrene af Fedtstykkerne, skulle de bære til dem for at lade dem røre med en Rørelse for  Herrens Ansigt; og det skal være dig og dine Børn med dig en evig beskikket Del, som  Herren har befalet. 16Og Mose ledte flittigt efter Syndofrets Buk, og se, den var op brændt; og han blev vred paa Eleasar og paa Ithamar, Arons Sønner, dem som vare overblevne, og sagde: 17Hvi have I ikke ædt Syndofret paa det hellige Sted? thi det er en højhellig Ting; og han har givet eder det, at I skulle bære Menighedens Skyld, for at I skulle gøre Forligelse for dem, for  Herrens Ansigt. 18Se, dets Blod er ikke bragt indenfor i Helligdommen; I skulde jo have ædt det paa et helligt Sted, saa som jeg har befalet. 19Men Aron sagde til Mose: Se, i Dag have de ofret deres Syndoffer Og deres Brændoffer for  Herrens Ansigt, og mig er sligt vederfaret; skulde jeg da have ædt Syndofret i Dag, skulde det have været godt for  Herrens Øjne 20Der Mose hørte det, da syntes det ham at være godt.
Copyright information for Dan1871