Leviticus 22

Og  Herren talede til Mose og sagde: Sig til Aron og til hans Sønner, at de afholde sig fra Israels Børns hellige Ting og ikke vanhellige mit hellige Navn, naar disse hellige mig noget; jeg er  Herren. Sig til dem: Hvilken som helst Mand i eders Slægter af al eders Sæd, der kommer nær til de hellige Ting, som Israels Børn hellige  Herren, og hans Urenhed er paa ham, han skal udryddes fra at være for mit Ansigt; jeg er  Herren. Hvo som helst af Arons Sæd, der er spedalsk eller har Flod, han skal ikke æde af de hellige Ting, indtil han vorder ren; og den ikke heller, som rører ved nogen, der er uren formedelst Lig, eller den Mand, fra hvem der gaar Sæd, eller den Mand, som rører ved noget Kryb, som man kan blive uren af, eller ved et Menneske, som man kan blive uren af, hvad Slags Urenhed det end er; den Person, som rører ved det, skal være uren indtil Aftenen, og han skal ikke æde af de hellige Ting, men bade sit Legeme i Vand. Og naar Solen gaar ned, saa er han ren, og siden maa han æde af de hellige Ting; thi det er hans Mad. Han skal ikke æde Aadsel eller det, som er sønderrevet, at blive uren paa det; jeg er  Herren. Og de skulle holde det, og vil have holdt, og de skulle ikke bære Synd for den Sags Skyld og dø derfor, naar de vanhellige det; jeg er  Herren, som helliger dem. 10 Og ingen fremmed skal æde det hellige; den, som bor hos Præsten, en Daglønner skal ikke æde af det hellige. 11 Men naar Præsten har købt nogen for sine Penge til Ejendom, da maa denne æde deraf; og hver den, som er født i hans Hus, de maa æde af hans Brød. 12 Men naar en Præsts Datter bliver en fremmed Mands Hustru, da, skal hun ikke æde af de hellige Ting, som ere en Gave. 13 Men naar en Præsts Datter bliver Enke eller forskudt, og hun har ingen Afkom, og hun vender tilbage til sin Faders Hus, ligesom i hendes Ungdom, da maa hun æde af sin Faders Brød; men ingen fremmed maa æde deraf. 14 Men æder nogen af det hellige uvitterlig, da skal han lægge den femte Del deraf dertil og give Præsten det tillige med det hellige. 15 Og de skulle ikke vanhellige Israels Børns hellige Ting, dem, som de bringe til Gave for  Herren, 16 og ikke belade sig med Misgerning og Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er  Herren, som helliger dem. 17 Og  Herren talede til Mose og sagde: 18 Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og sig til dem: Naar nogen som helst af Israels Hus eller af de fremmede i Israel vil ofre sit Offer, enten det er efter deres Løfte, eller deres frivillige Offer, som de ville ofre  Herren til et Brændoffer, 19 da skal det, for at blive til en Behagelighed for eder, være uden Lyde, en Han af stort Kvæg, af Faarene eller af Gederne. 20 I skulle intet ofre af det, som der er Lyde paa; thi det bliver ikke til en Behagelighed for eder. 21 Og naar nogen vil ofre et Takoffer for  Herren til at indfrie et Løfte eller til et frivilligt Offer af stort Kvæg eller smaat Kvæg, da skal det være uden Lyde, at det kan være til en Behagelighed; der skal slet ingen Lyde være paa det. 22 Det, som er blindt eller benbrudt eller lemlæstet, eller som har flydende Saar eller Skurv eller Fnat det skulle I ikke ofre  Herren, og I skulle ikke bringe Ildoffer deraf paa Alteret til  Herren. 23 Baade en Okse og et Faar, som har et Lem for stort eller for lidet, deraf maa du gøre et frivilligt Offer; men til et Løfte kan det ikke vorde behageligt. 24 Og I skulle ikke ofre  Herren noget, som er blevet krystet eller stødt eller sønderevet eller afskaaret, og I skulle ikke gøre sligt i eders Iand. 25 Og I skulle heller ikke ofre af en fremmeds Haand eders, Guds Brød af noget af disse Ting; thi der er Skade paa dem, der er Lyde paa dem; de skulle ikke blive behagelige for eder. 26 Og  Herren talede til Mose og sagde: 27 Naar en Okse eller et Faar eller en Ged fødes, da skal den være i syv Dage hos sin Moder, og fra den ottende Dag og derefter skal den være behagelig til et Ildoffer for  Herren. 28 Hvad enten det er Okse eller Faar, da skal man ikke slagte det paa een Dag med dets Affødning. 29 Men naar I slagte  Herren et Lovoffer, skulle I slagte det for eder til en Behagelighed. 30 Det skal ædes paa den samme Dag, I skulle ikke levne deraf til om Morgenen; jeg er  Herren. 31 Derfor skulle I holde mine Bud og gøre dem; jeg er  Herren. 32 Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn. Jeg er  Herren, som helliger eder, 33 og som udførte eder af Ægyptens Land, at være eders Gud; jeg er  Herren.
Copyright information for Dan1871