Numbers 12

1Og Maria og Aron talede imod Mose for den morlandske Hustrus Skyld, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru. 2Og de sagde: Taler  Herren ene og alene ved Mose? mon ikke ogsaa taler ved os? og  Herren hørte det. 3Men den Mand var saare sagtmodig, fremfor Mennesker paa Jorderige. 4Og  Herren sagde hastelig til Aron og til Maria: Gaar ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud. 5Da kom  Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron Og Maria, og de gik begge ud. 6Og han sagde: Kære, hører mine Ord: Dersom der er en Profet iblandt eder, giver jeg,  Herren, mig tilkende for ham i Synet, i Drømmen taler jeg med ham. 7Ikke saa med min Tjener Mose; han er tro i mit ganske Hus. 8Jeg taler mundtlig med ham og synlig og ikke i mørk Tale, og han beskuer  Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose? 9Og  Herrens Vrede optændtes imod dem, og han gik bort. 10Og Skyen veg bort fra Paulunet, og se, Maria var spedalsk som Sne; og Aron vendte sig til Maria, og se, hun var spedalsk. 11Og Aron sagde til Mose: Hør mig dog, min Herre, læg ikke den Synd paa os, i hvilken vi have gjort daarlig, og i hvilken vi have syndet. 12Kære, lad hende ikke være som en Død, hvis halve Kød, naar han kommer ud af sin Moders Liv, er fortæret. 13Da raabte Mose til  Herren og sagde: Ak, Gud! helbred hende. 14Og  Herren sagde til Mose: Om hendes Fader havde spyttet hende i hendes Ansigt, skulde hun da ikke skamme sig syv Dage? Lad hende blive udelukket fra Lejren syv Dage; og derefter maa hun optages. 15Og Maria blev udelukket fra Lejren syv Dage, og Folket rejste ikke, førend Maria blev optaget. 16Og derefter rejste Folket fra Hazeroth, og de lejrede sig i Ørken Paran.
Copyright information for Dan1871