Numbers 15

1Og  Herren talede til Mose og sagde: 2Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I, komme til det Land, som I skulle bo udi, hvilket jeg vil give eder, 3og I ville gøre  Herren et Ildoffer, Brændoffer eller Slagtoffer, for at indfri et særligt Løfte, eller som et frivilligt Offer, eller paa eders bestemte Tider, for at berede  Herren en behagelig Lugt, af stort Kvæg eller smaat Kvæg: 4Da skal den, som ofrer sit Offer, ofre til  Herren et Madoffer af en tiende Part Mel, blandet med en fjerde Part af en Hin Olie; 5og en fjerde Part af en Hin Vin til et Drikoffer skal du berede, tillige med Brændofret eller Slagtofret, til hvert Lam. 6Eller er det til en Væder, saa skal du lave Madoffer af tvende tiende Parter Mel, blandet med en tredje Part af en Hin Olie; 7og Vin til et Drikoffer, en tredje Part af en Hin, skal du ofre til en behagelig Lugt for  Herren. 8Og naar du vil lave en ung Tyr til et Brændoffer eller Slagtoffer, for at indfri et særligt Løfte eller gøre et Takoffer for  Herren, 9da skal man ofre tillige med den unge Tyr som Madoffer tre tiende Parter Mel, blandet med en halv Hin Olie. 10Og du skal ofre Vin til Drikofret, en halv Hin; det er et Ildoffer, en behagelig Lugt for  Herren. 11Paa denne Maade skal det ske med een Okse eller med een Væder eller med eet Lam af Faarene eller af Gederne; 12efter det Tal, som I skulle bringe, skulle i lave det paa denne Maade, for ethvert efter deres Tal. 13Hver indfødt skal gøre disse Ting paa denne Maade for at ofre et Ildoffer, en behagelig Lugt for  Herren. 14Og om en fremmed opholder sig hos eder, eller en, som er midt iblandt eder hos eders Efterkommere, og han vil gøre et Ildoffer, en behagelig Lugt for  Herren, saa skal han gøre, ligesom I skulle gøre. 15Du Menighed! der skal være een Skik for eder og for den fremmede, som opholder sig hos eder, det er en evig Skik hos eders Efterkommere; som det er for eder, saa skal det være for den fremmede, for  Herrens Ansigt. 16Een Lov og een Ret skal være for eder og for den fremmede, som opholder sig hos eder. 17Og  Herren talede til Mose og sagde: 18Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme i det Land, hvorhen jeg vil føre eder, 19da skal det ske, naar I æde af Landets Brød, at I skulle bringe en Offergave for  Herren. 20Det første af eders Dejg, nemlig en Kage, skulle I bringe til en Gave, ligesom Gaven fra Loen, saaledes skulle I bringe den. 21Af det første af eders Dejg skulle I give  Herren en Gave, hos eders Efterkommere. 22Og naar I forse eder og ikke gøre alle disse Bud, som  Herren har talet til Mose, 23alt det, som  Herren har budet eder ved Mose, fra den Dag af, da  Herren har befalet det, og derefter, hos eders Efterkommere: 24Da skal det ske, om noget er skjult for Menighedens Øjne og er gjort af Vanvare, at den ganske Menighed skal lave en ung Tyr til Brændoffer, til en behagelig Lugt for  Herren, og dens Madoffer og dens Drikoffer efter vanlig Vis, og een Gedebuk til Syndoffer. 25Saa skal Præsten gøre Forligelse for al Israels Børns Menighed, og det bliver dem forladt; thi det er af Vanvare, og de skulle føre deres Offer frem til et Ildoffer for  Herren, og deres Syndoffer for  Herrens Ansigt for deres Vanvares Skyld, 26og det bliver al Israels Børns Menighed og den fremmede, som opholder sig rnidt iblandt dem, forladt, efterdi det er vederfaret det ganske Folk af Vanvare. 27Men naar en enkelt synder af Vanvare, da skal han ofre en aargammel Ged til et Syndoffer. 28Og Præsten skal gøre Forligelse for ham, som har forset sig og syndede af Vanvare, for  Herrens Ansigt; han skal gøre Forligelse for ham, saa bliver det ham forladt. 29For den indfødte blandt Israels Børn og for den fremmede, som opholder sig midt iblandt dem, hos eder skal være een Lov for den som gør noget af Vanvare. 30Men den Person, som gør noget af Trod sighed, være sig en indfødt eller en fremmed, han har forhaanet  Herren, og den Sjæl skal udryddes midt ud af sit Folk; 31thi han har foragtet  Herrens Ord og gjort hans Bud til intet; den Sjæl skal udryddes, hans Misgerning skal være paa ham. 32Og Israels Børn vare i Ørken, og de fandt en Mand, som sankede Ved paa en Sabbatsdag. 33Og de, som fandt ham sanke Ved, førte ham frem til Mose og til Aron og til al Menigheden. 34Og de satte ham i Forvaring; thi det var ikke forklaret, hvad der skulde gøres ved ham. 35Og  Herren sagde til Mose: Den Mand skal visselig dødes; den ganske Menighed skal stene ham med Stene uden for Lejren. 36Da førte al Menigheden ham ud uden for Lejren, og de stenede ham med Stene, og han døde; saasom  Herren havde befalet Mose. 37Og  Herren talte til Mose og sagde: 38Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem, at de skulle gøre sig Kvaster paa Fligene af deres Klæder, hos deres Efterkommere, og de skulle sætte en blaa ulden Snor paa hver Fligs Kvast. 39Og den skulle I have ved hver Kvast, for at I skulle se den og ihukomme alle  Herrens Bud og gøre dem; og I skulle ikke søge noget efter eders eget Hjerte og efter eders Øjne, som I bole efter, 40paa det I skulle ihukomme og gøre alle mine Bud; og I skulle være hellige for eders Gud. 41Jeg er  Herren eders Gud, som har udført eder af Ægyptens Land for at være eder en Gud; jeg er  Herren eders Gud.
Copyright information for Dan1871