Numbers 24

1Der Bileam saa, at det behagede  Herren, at han velsignede Israel, da gik han ikke hen, som de andre Gange, at søge Spaadomme; men han rettede sit Ansigt mod Ørken. 2Og Bilam opløftede sine Øjne og saa Israel, som var lejret efter dets Stammer; og Guds Aand kom over ham. 3Og han tog til sit Sprog og sagde: Det siger Bileam, Beors Søn, og det siger den Mand hvis, Øje tillukket, 4det siger den, som hører Guds Taler, den, som ser den Almægtiges Syn, den, der sank! ned, og hvem Øjnene blev aabnede paa: 5Hvor skønne er dine Telte, Jakob! og dine Boliger, Israel; 6Ligesom Bække udbrede de sig, som Haverne ved en Flod, som Aloetræer,  Herren har plantet, som Cedrene ved Vandet 7Der skal flyde Vand af hans Spande, og hans Afkom skal være ved de mange Vande, hans Konge skal blive mægtigere end Agag og hans Rige skal ophøjes 8Gud er den, som førte ham ud af Ægypten, de have megen Styrke, Enhjørningen; han skal fortære Hedningerne, sine Fjender, og bryde deres Ben og saare dem med sine Pile. 9Han har bøjet sig, lagt sig som en Løve og som en Løveinde, hvo tør jage ham op? velsignet være de, som dig velsigne, og forbandet være de, som dig forbande, 10Da optændtes Balaks Vrede mod Bileam, og han slog sine Hænder sammen: og Balak sagde til Bileam Jeg kaldte dig til at forbande mine Fjender, og se, du har velsignet nu tre Gange. 11Og nu, fly du til dit Sted jeg havde sagt Jeg vil ære dig, men se,  Herren har forhindret dig fra den Ære. 12Og Bileam sagde til Balak: Talede jeg ikke ogsaa til dine Bud, som du sendte til mig, og sagde: 13Dersom Balak vilde give mig sit Hus, fuldt af Sølv og Guld, saa kunde jeg ikke overtræde  Herrens Ord, til at gøre godt eller ondt efter mit eget Hjerte; det som  Herren vil tale, det vil jeg tale. 14Og nu se, jeg drager til mit Folk; gak hid, jeg vil raade dig, hvad dette Folk skal gøre ved dit Folk i de sidste Dage. 15Og han tog til sit Sprog og sagde: Det siger Bileam, Beors Søn, det siger den Mand, hvis Øje er tillukket; 16det siger den, som hører Guds Taler, og som ved den Højestes Vidskab, den, som ser den Almægtiges Syn, den, der sank ned, og hvem Øjnene bleve aabnede paa: 17Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, men ikke nær; der opgaar en Stjerne af Jakob, og der hæver sig et Spir af Israel, og det knuser Moabs Hjørner og ødelægger alle Seths Børn. 18Og Edom skal være hans Ejendom, og Sejr, hans Fjende, skal være hans Ejendom; Israel skal gøre kraftige Gerninger. 19Af Jakob skal een herske, og de overblevne skal han udrydde af Stæderne. 20Og der han sa Amalekiterne, da tog han til sit Sprog, og sagde: Amalek er det første af Hedningefolkene; men i hans sidste Tid skal han gaa til Grunde 21Og der han saa Keniterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Fast er din Bolig, og bygget paa Klippen er din Rede. 22Thi mon Kain skal hjemfalde til Undergang, indtil Assur fører dig i Fangenskab? 23Og han tog til sit Sprog og sagde: Ve! hvo skal blive ved Live, naar Gud beskikker det? 24Og Skibe fra Kithims Egn skulle komme, og de skulle undertrykke Assur og undertrykke Eber, ja ogsaa han skal gaa til Grunde. 25Og Bileam stod op og gik og vendte tilbage til sit Sted; og Balak gik ogsaa sin Vej.
Copyright information for Dan1871