Numbers 27

1Og nu fremkomDøtrene af Zelafehad, som var en Søn af Hefer, der var en Søn af Gilead, der var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Manasse, Josefs Søns, Slægter; og dette var hans Døtres Navne: Mahela og Noa og Hogla og Milka og Thirza. 2Og de stode frem for Mose Ansigt og for Eleasrs, Præstens, Ansigt og for Fyrsternes og al Menighedens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør, og sagde: 3Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke iblandt det Selskab, som samlede sig imod  Herren i Koras Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner. 4Hvi, skal da vor Faders Navn udelukkes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? giv os Ejendom midt iblandt vor Faders Brødre! 5Og Mose fremførte deres. Sag for  Herrens Ansigt. 6Og  Herren sagde saaledes til Mose: 7Zelafehads Døtre tale ret, du skal give dem Ejendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre, og du skal lade deres Faders Arv gaa over til dem. 8Og til Israels; Børn skal du tale og sige: Naar en Mand dør og har ingen Søn da skulle I lade hans Arv gaa over til hans Datter. 9Og dersom han ingen Datter har, da skulle I give hans Brødre hans Arv. 10Og dersom han ingen Brødre har, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv. 11Men dersom hans Fader ingen Brødre har, da skulle I give hans Arv til hans næste Slægt, til den, som er hans nærmeste paarørende af hans Slægt, og denne skal arve den; og det skal være for Israels Børn beskikket Ret, som  Herren har befalet Mose. 12Og  Herren sagde til Mose: Gak op paa dette Bjerg Abarim og bese Landet, som jeg har givet Israels Børn. 13og naar du har beset, det da skal ogsaa du samles til dit Folk, ligesom Aron din Broder blev samlet, 14efterdi I vare genstridige imod min Mund i den Ørk Zin, da Menigheden yppede Kiv, der skulde I have helliget mig for deres Øjne ved Vandet; det er Kivevand i Kades, udi den Ørk Zin. 15Og Mose talede til  Herren og sagde: 16Vilde dog  Herren, som er alt Køds Aanders Gud, beskikke en Mand over Menigheden, 17som kan gaa ud for deres Ansigt, og som kan gaa ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at  Herrens Menighed skal være som Faarene, der ingen Hyrde have. 18Og  Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn en Mand, i hvem Aanden er, og læg din Haand paa ham 19og stil ham for Eleasars, Præstens Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øjne; 20og læg af din Herlighed paa ham, for at hele Israels Børns Menighed maa høre ham. 21Og han skal staa for Eleasars, Præstens, Ansigt, og denne skal efter Urims Vis spørge for ham hos  Herren; efter dennes Mund skulle de gaa. ud, og efter dennes Mund skal de gaa ind, han og alle Israels Børn med ham ja den hele Menighed. 22Og Mose gjorde, som  Herren havde befalet ham; og han tog Josva og, stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt og for den hele Menigheds Ansigt, 23og han lagde sine Hænder paa ham Og gav ham Befaling, eftersom  Herren havde talet ved Mose.
Copyright information for Dan1871