Numbers 31

1Og  Herren talede til Mose og sagde: 2Hævn over Israels Børn paa Midi aniterne; derefter skal du samles til dit Folk. 3Da talede Mose til Folket og sagde: Lader Mænd iblandt eder væbne sig til Strid, og de skulle drage imod Midianiterne at udføre;  Herrens Hævn paa Midianiterne; 4et Tusinde af hver Stamme, af alle Israels Stammer, skulle I send til Striden. 5Og der udtoges af lsraels Tusinder et Tusinde for hver Stamme, tolv Tusinde væbnede til Strid. 6Og Mose sendte dem, tusinde for hver Stamme, til Striden, dem og Pinehas, Præsten Eleasers Søn, til Striden, og de hellige Redskaber og Klangbasunerne vare i hans Haand. 7Og de strede imod Midianiterne, som  Herren havde befalet Mose, og de ihjelsloge alt Mandkøn. 8Tillige med de øvrige ihjelslagne sloge og Midianiternes Konger ihjel, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reha, fem midianitiske Konger; ogsaa sloge de Bileam, Beors Søn, ihjel med Sværdet. 9Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaa Børn fangne; og alle deres Lastdyr og alt deres Kvæg og al deres Formue røvede de. 10Og alle deres Stæder, som de boede udi, og alle deres Byer opbændte de med Ild. 11Og de toge alt Byttet og alt Rovet af Mennesker og Dyr. 12Og de førte til Mose og til Præsten Eleasar og til Israels Børns Menighed Fangene og Rovet og Byttet til Lejren paa: Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen over for Jeriko. 13Og Mose og Eleasar, Præsten, og alle Menighedens Fyrster gik dem i Møde uden for Lejren. 14Og Mose blev vred paa dem, som vare beskikkede over Hæren, paa Fyrsterne over Tusinderne og Fyrsterne over Hundederne, de som kom fra. Krigstoget. 15Og Mose sagde til dem: Have I ladet Kvinderne leve? 16Se, disse bleve paa Bileams Ord Anledning for Israel Børn til Troløshed mod  Herren formedelst Sagen med Peor; hvorfor Plagen kom over  Herrens Menighed. 17Og nu, slaar alt Mandkøn ihjel iblandt smaa Børn, og slaar hver Kvinde ihjel, som har kendt Mand, ved at ligge hos Mandkøn; 18men lader alle smaa Børn af Kvindekønnet, som ikke have kendt Mandkøns Samkvem, leve for eder 19Og I, lejrer eder uden for Lejrer syv Dage; hver af eder, som har slaaet nogen ihjel, og hver af eder, som har rørt ved en ihjelslagen, I skulle rense eder for Synden paa den tr edje Dag og paa den syvende Dag, I og eders Fanger. 20Og hvert Klædebon og alt Tøj af Skind og alt, hvad der er gjort af Gedehaar og alle Haande Trækar skulle I rense for Synd. 21Og Eleaser, Præsten, sagde til Stridsmændene, de, som vare dragne i Krigen: Dette er Lovens Bud, som  Herren har befalet Mose: 22Ikkun Guldet og Sølvet, Kobberet, Jernet, Tinnet og Blyet, 23al den Ting, som taaler Ilden, skulle I lade gaa igennem Ilden, saa er den ren; dog skal den renses for Synd ved Renselsesvandet: men alt det, som ikke taaler Ilden, skulle I lade gaa igennem Vandet. 24Og I skulle to eders Klæder paa den syvende Dag, saa blive I rene; og derefter maa I komme i Lejren. 25Og  Herren talede til Mose og sagde: 26Tag Hovedsum paa det bortførte Rov af Mennesker og af Dyr, du og Eleasar, Præsten, og de Øverste af Menighedens Fædrenehuse. 27Og du skal halvdele Rovet imellem dem, som have taget Del i Krigen, dem, som vare uddragne i Striden, og imellem hele Menigheden. 28Og du skal hæve som Afgift til  Herren fra Krigsmændene, som vare dragne i Striden, een Sjæl af hvert fem Hundrede, baade af Mennesker og af stort Kvæg og af Asener og af smaat Kvæg. 29Af den Halvdel, som er tilfalden dem, skulle I tage det; og du skal give Eleasar, Præsten, Gaven til  Herren. 30Og af den Halvdel, som er tilfalden Israels Børn, skal du tage een ud af hvert halvtredsindstyve, baade af Mennesker og af stort Kvæg og af Asener og af smaat Kvæg, af alt Kvæget; og du skal give dem til Leviterne, som tage Vare paa, hvad der er at varetage ved  Herrens Tabernakel. 31Og Mose og Eleasar, Præsten, gjorde, som  Herren havde befalet Mose. 32Og Rovet, nemlig hvad der var tilbage af Rovet, som Stridsfolket havde røvet, var: Smaat Kvæg seks Hundrede Tusinde og halvfjerdsindstyve Tusinde og fem Tusinde; 33og stort Kvæg to og halvfjerdsindstyve Tusinde; 34og Asener een og tresindstyve Tusinde; 35og de Personer af Kvindfolk som ikke havde kendt Mandkøns Samkvem, alle disse vare to og tredive Tusinde. 36Og Halvdelen, som var tilfalden dem, der vare udgangne til Striden, var i Tallet: Smaat Kvæg tre Hundrede Tusinde og tredive Tusinde og syv Tusinde og fem Hundrede. 37Og Afgiften til  Herren af smaat Kvæg var seks Hundrede fem og halvjerdsindstyve. 38Og af stort Kvæg var der seks og tredive Tusinde; og Afgiften af dem til  Herren var to og halvfjerdsindstyve. 39Og af Asener var der tredive Tusinde og fem Hundrede; og Afgiften af dem til  Herren var een og tresindstyve. 40Og af Mennesker var der seksten Tusinde; og Afgiften af dem til  Herren var to og tredive Personer. 41Og Mose gav Afgiften som en Gave for;  Herren til Eleasar, Præsten, som  Herren havde befalet Mose. 42Og af den Halvdel, som tilfaldt Israels Børn, den Halvdel, som Mose tog fra Mændene, som havde stridt; - 43men Menighedens Halvdel var af smaat Kvæg: Tre Hundrede Tusinde og tredive Tusinde, syv Tusinde og fem Hundrede; 44og af stort Kvæg var den seks og tredive Tusinde; 45og af Asener var den tredive Tusinde og fem Hundrede; 46og af Mennesker var den seksten Tusinde; 47af denne Halvdel, som tilfaldt Israels Børn, tog Mose een ud af hvert halvtredsindstyve, baade af Mennesker og af Dyr, og han gav dem til Leviterne, som toge Vare paa, hvad der var at varetage ved  Herrens Tabernakel, saaledes som  Herren havde befalet Mose. 48Og de gik frem til Mose, de som vare satte over Tusinderne i Hæren, Fyrsterne over Tusinderne og Fyrsterne over Hundrederne, 49og, de sagde til Mose: Dine Tjenere have taget Hovedsum paa Krigsmændene, som vare under vore Hænder, og der fattedes ikke een Mand af os i Tallet. 50Derfor ofre vi som Offer til  Herren, enhver hvad han har fundet af Guldsager: Armsmykker og Armbaand, Fingerringe, Ørenringe og Kæder, til at gøre Forligelse for vore Sjæle for  Herrens Ansigt. 51Og Mose og Eleasar Præsten, toge Guldet af dem, ja alle Haande forarbejdede Sager. 52Og alt Guldet, som de ydede  Herren i Gave, var seksten Tusinde, syv Hundrede óg halvtredsindstyve Sekel, nemlig fra Fyrsterne over Tusinderne og fra Fyrsterne over Hundrederne. 53Stridsmændene havde gjort Bytte hver for sig. 54Og Mose og Eleasar, Præsten, toge Guldet fra Fyrsterne over Tusinderne og Hundrederne, og de førte det ind i Forsamlingens Paulun for  Herrens Ansigt til en Ihukommelse for Israels Børn.
Copyright information for Dan1871