Numbers 9

1Og  Herren talede til Mose i Sinai, Ørk i det andet Aar, efter at de vare udgangne af Ægyptens Land, i den første Maaned, og sagde, 2at Israels Børn skulle holde Paaske paa dens bestemte Tid. 3Paa den fjortende Dag i denne Maaned, imellem de tvende Aftener skulle I holde den paa dens bestemte Tid; efter alle dens Skikke og efter alle dens Bestemmelser skulle I holde den. 4Og Mose sagde til Israels Børn, at de skulde holde Paaske. 5Og de holdt Paaske i den første Maaned, paa den fjortende Dag i Maaneden, imellem de tvende Aftener, i Sinai Ørk; efter alt det, som  Herren havde befalet Mose, saalede gjorde Israels Børn. 6Og det skete, at der var nogle Mænd, som vare blevne urene ved et Menneskes Lig, og de kunde ikke holde Paasken paa den samme Dag; og de gik frem for Mose Ansigt og for Arons Ansigt den samme Dag. 7Og disse Mænd sagde til ham: Vi ere blevne urene ved et Menneskes Lig; hvi skulle vi derfor udelukkes, at vi ej maa ofre  Herren Offer paa dets bestemte Tid, midt iblandt Israels Børn? 8Og Mose sagde til dem: Venter lidt, og jeg vil høre, hvad  Herren vil byde om eder. 9Og  Herren talede til Mose og sagde: 10Tal til Israels Børn og sig: Naar nogen hos eder eller hos eders Efterkommere er bleven uren ved et Lig, eller er paa en lang Rejse, han skal alligevel holde  Herren Paaske. 11I den anden Maaned paa den fjortende Dag, imellem de tvende Aftener, skulle de holde den; de skulle æde det med usyrede Brød og beske Urter. 12De skulle ikke lade blive tilovers deraf til om Morgenen og ikke bryde noget Ben paa det, efter al Paaskelammets Skik skulle de gøre med det. 13Men den, som er ren og ikke er paa Rejse og efterlader at holde Paaske, den Sjæl skal udryddes fra sit Folk, fordi han ikke har ofret  Herrens Offer paa dets bestemte Tid; denne Mand skal bære sin Synd. 14Og naar en fremmed opholder sig hos eder og holder  Herren Paaske, da skal han holde den saa, som Paaskens Skik og som dens Vis er; der skal være een Skik for eder, baade for den fremmede og for den indfødte i Landet. 15Og paa den Dag, da Tabernaklet blev oprejst, skjulte Skyen Vidnesbyrdets Pauluns Tabernakel; og om Aftenen var over Tabernaklet som en Ild at se til, indtil om Morgene 16Saaledes skete det stedse, at Skyen skjulte det; og om Natten var det som en Ild at se til. 17Og eftersom Skyen hævede sig op fra Paulunet, rejste Israels Børn derefter; og paa det Sted, hvor Skyen blev, der lejrede Israels Børn sig. 18Efter  Herrens Mund rejste Israels Børn; og efter  Herrens Mund lejrede de sig; alle de Dage, som Skyen boede over Tabernaklet, bleve de liggende. 19Og naar Skyen blev over Tabernaklet mange Dage, da toge Israels Børn Vare paa, hvad  Herren vilde have varetaget, og rejste ikke. 20Og det var ligesaa, naar Skyen, var faa Dage over Tabernaklet; efter  Herrens Mund lejrede de sig, og efter  Herrens Mund rejste de. 21Og det var ligesaa, naar Skyen var der fra Aftenen indtil Morgenen, og Skyen hævede sig om Morgenen, da rejste de; eller naar Skyen hævede sig om Dagen eller om Natten da rejste de. 22Eller naar Skyen blev to Dage eller een Maaned eller eet Aar over Tabernaklet, saa den boede over det, da bleve Israels Børn liggende og rejste ikke; men naar den hævede sig, rejste de. 23Efter  Herrens Mund lejrede de sig, og efter  Herrens Mund rejste de; de toge Vare paa, hvad  Herren vilde have varetaget, efter  Herrens Mund ved Mose.
Copyright information for Dan1871