Proverbs 11

1Falske Vægtskaaler ere  Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed. 2Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom. 3De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem Ødelægger deres forvendte Væsen. 4Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden. 5Den oprigtiges Retfærdighed ger hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed. 6De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab. 7Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse. 8Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted. 9Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige. 10En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel. 11Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den. 12Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en forstand, som har Forstand, tier. 13Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen. 14Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse. 15Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg. 16En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom. 17Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand. 18Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand. 19Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død. 20De vanartige i Hjertet I, deres Vej, ere ham en Velbehagelighed. 21Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme. 22Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har. 23De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning. 24Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel. 25En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget. 26Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud. 27Hvo der søger effer godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares. 28Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad. 29Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet. 30Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle. 31Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderene.
Copyright information for Dan1871