Proverbs 16

1Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra  Herren. 2Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men  Herren er den, som vejer Aanderne. 3Befal  Herren dine Gerninger saa skulle dine Anslag stadfæstes. 4 Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag. 5Hver som er hovmodig i Hjertet, er  Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand, paa, at han ikke bliver agtet uskyldig. 6Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved  Herrens Frygt viger man fra det onde. 7Naar  Herren har Velbehag i en Mands Veje, da mor han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham. 8Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret. 9Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men  Herren stadfæster hans Gang. 10Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom. 11Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre  Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk. 12Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen. 13Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehabelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han. 14Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den. 15I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn. 16At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv? 17De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej. 18Foran Undergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed. 19Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige. 20Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa  Herren, han er lyksalig. 21Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom. 22Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed. 23Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber. 24Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene. 25Der er en Vej som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden. 26Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham. 27En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild. 28En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig. 29En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god. 30Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde. 31Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej. 32Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad. 33Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt soin  Herren vil.
Copyright information for Dan1871