Proverbs 18

1Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast. 2Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig. 3Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse. 4Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk Visdoms Kilde. 5Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen. 6Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag. 7Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl. 8En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug. 9Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland. 10 Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet. 11Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke. 12Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed. 13Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam. 14En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det? 15Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab. 16Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer. 17Den, som er den første i sin mætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham. 18Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige. 19En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads. 20En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser. 21Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt. 22Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af  Herren. 23Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord. 24En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fnstere ved end en Broder.
Copyright information for Dan1871