Proverbs 19

1Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare. 2Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud. 3Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod  Herren. 4Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven. 5Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme. 6Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand. 7Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til. 8Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt. 9Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme. 10Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster. 11Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse. 12Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter. 13En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp. 14Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra  Herren. 15Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre. 16Hvo som bevar er Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes. 17Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner  Herren, og han skal betale ham hans Velgerning. 18Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham! 19Den, hvis vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed. 20Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste. 21Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men  Herrens Raad det skal bestaa. 22Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner. 23At en frygter  Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke. 24Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen. 25Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab. 26Den, der overfalder Faderen og bortager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære. 27Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord. 28Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluerr Uret. 29Straftedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.
Copyright information for Dan1871