Proverbs 20

1Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis. 2Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv. 3Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den. 4Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet. 5Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op. 6Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo flnder en trofast Mand? 7Der, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham. 8En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne. 9Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd? 10To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for  Herren. 11Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerninger ret. 12Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har  Herren gjort. 13Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød. 14Det er slet det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig. 15Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar. 16Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte. 17Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus. 18Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse! 19Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmellgheder; og lndlad dig ikke med den, som er aabenmundet. 20Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket. 21Den Arv som man i Førstningen higer efter; den skal ikke velsignes paa det sidste. 22Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter  Herren, og han skal frelse dig. 23To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for  Herren, og falske have vægret sig ved Vægtskaaler ere ikke gode. 24Mands Gang er af  Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej? 25Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: "Helligt!" og først efter Løfterne betænke det. 26En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem. 27Menneskens Aand er en Lampe fra  Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre. 28Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed. 29En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar. 30En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
Copyright information for Dan1871