Proverbs 5

1Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt; 2at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab. 3Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane. 4Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd. 5Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. 6For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det. 7Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord. 8Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus, 9at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar; 10at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus; 11saa at du skal hyle paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen, 12og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse? 13saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig. 14Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden. 15Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde 16Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne? 17Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig. 18Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru, 19en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider. 20Hvorfor vil dum min Søn! Sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm? 21Thi en Mands Veje ere for  Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt. 22Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer. 23Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
Copyright information for Dan1871