Proverbs 1

1Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge, 2for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord; 3for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished; 4for at give de uvidende vid, de unge kundskab og Klogt frem i Lærdom, 5og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre; 6for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deros mørke Taler. 7 Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daareine forlagte Visdom I og Undervisning. 8Hør, min Søn! din Faders Undervisning; og forlad ikke din Moders Lov; 9thi, de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals. 10Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke! 11Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstæbe den uskyldige, som er uden Sag; 12vi ville, som Dødsriget, sige den levende, ja hele og holdne, som de, der nedfale i Hulen; 13vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov 14du skal ville tage din Lod iblandt os, vi alle sammen have een Pose: 15Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deles Sti; 16thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod; 17thi folgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne; 18og de lure paa deres eget Blod de efterstræbe deres eget Liv. 19Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv. 20Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne; 21paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord: 22Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spottere have Lyst til Spot, og Darrer hade Kundskab? 23Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre mine Ord. 24Efteldi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt; 25og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse. 26Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for; 27naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder: 28Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke, svale, de skulle søge mig, men ikke finde mig. 29Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke  Herrens Frygt, 30fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse: 31Saa skulle de æde Frugten af deles Veje og blive mætte af deles egne Raad. 32Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv. 33Men hvo mig lyder skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
Copyright information for Dan1871