Proverbs 12

1Hvo, som elsker Tugt, elsker Revselse, er ufornuftig. 2Den gode! vinder Velbehag af  Herren; men den rænkefulde Mand finder fordømmelse. 3Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod lokkes ikke. 4En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben. 5De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig. 6De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning. 7De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal, bestaa. 8En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt. 9Den, som er ringeagtet og har en Træl, er bedre farer end den, som ærer sig selv og fattes Brød. 10Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed. 11Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand. 12Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod. 13Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest. 14En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes herre. 15Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis. 16Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjule Forsmædelse er klog. 17Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig. 18Der er den, som tale: ubetænksomme Ord, der ere Søn Kaardestik; men de vises Tunge Lægedom. 19Sundheds Læbe bestaar altid; men men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik. 20Der ere Svig i deres Hjerte, som optænke ondt; men om dem, som raade til Fred, er der Glæde. 21Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt. 22Falske Læber ere  Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle rolig, ere ham en Velbehagelighed. 23Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab. 24De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden. 25Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det. 26Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv. 27Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske. 28Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.
Copyright information for Dan1871