Psalms 10

1 Herre! hvorfor staar du saa langt borte! hvorfor skjuler du dig i Nødems Tider? 2Ved den ugudeliges Hovmod ængstes de elendige; de gribes i de Tanker, hvilke han optænkte. 3Thi den ugudelige roser sig af sin Sjæls Begæring, og den rovgerrige velsigner sig,  Herren foragter han. 4Den ugudelige sætter Næsen højt og, siger: Der ingen Hjemsøgelse; der er ingen Gud, saa ere alle hans Tanker. 5Hans Veje lykkes altid, dine Domme ere ham for høje; han trodser alle sine Fjender. 6Han siger i sit Hjerte: Jeg skal ikke rokkes, fra Slægt til Slægt skal jeg ikke komme i Ulykke. 7Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Bedrageri, under hans Tunge er Uret og Ondskab. 8Han sidder paa Lur i Byerne, i Skjul ihjelslaar han en uskyldig; hans Øjne spejde efter den svage. 9Han lurer i Skjul som en Løve i sin Hule, han lurer pna at gribe en elendig; han griber den elendige, idet han drager ham i sit Garn. 10Knuste syne disse hen, og for hans vældige falde de svage. 11Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed. 12Staa op,  Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige! 13Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke. 14Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper. 15Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere. 16 Herren er Konge evindelig og altid; Hedningerne omkomme af hans Land. 17Du,  Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader Dit Øre mærke derpaa 18for at skaffe den faderløse og ringe Ret; ej længer skal et Menneske, der er af Jorden, vedblive at volde Skræk.
Copyright information for Dan1871